SCK’s træningslejr gennemført

image_pdfimage_print

Fredag den 13. marts deltog 6 ryttere i fredagstræningen.

Klar til afgang: Lars Bo Marcussen, Jesper Schack, Stefan Thordarson, Michael Hugener Nielsen, Karsten Andersen og Klaus Haaning om fredagen
Klar til afgang: Lars Bo Marcussen, Jesper Schack, Stefan Thordarson, Michael Hugener Nielsen, Karsten Andersen og Klaus Haaning om fredagen

Disse 6 ryttere kørte en 70 km tur rundt på Broagerland og videre til Gråsten, hvor de tog en sløjfe, inden de returnerede til Sønderborg. En stille og rolig opvarmningstur inden de to kommende dages mere intensiv træning.

Lørdag den 14. marts mødte 12 seniorryttere op på Hørup Centralskole til formiddagens træning. Planen var at første træningspas skulle vare ca. 3½ time med enkelte intervaller. Først blev der i tyk tåge kørt ud til Skovby, hvor rytterene inddelte sig i 2-mandsgrupper og kørte med 1 minutsføringer ud til Sønderby. Her var der opsamling inden det gik retur til Skovby ad de små veje på Kegnæs. Rulleturen fortsatte ud omkring Skovmose og Søen inden der ved Ny Pøl igen skulle køres interval. Samme grupper som tidligere skulle nu køre 6 sekunders spurter op til Mommarkvej. Her var der igen ogsamling inden der igen blev kørt 2 og 2. Her havde rytterne så mulighed for at smakke og joke med hinanden.

Klaus Haaning

Ad omveje og opklaring ved Fynshav nåede rytterne til Guderup og formiddagen sidste interval blev kørt. Denne gang med 2 minuttersføringer i 2- mandsgrupper til Tandslet. Nu begyndte folk at kunne mærke træningen i benene. Over Lebøl gik det retur til Hørup Centralskole. Her ventede drengerytterne allerede. De havde kørt en træningstur rundt i nærheden af skolen. Efter et dejligt varmt bad, var det tid til at spise den medbragte frokost i Hjemkundskabslokalet. Her viste det sig at Klaus Haaning fik lidt for meget leverpostej og sodavand. Resultatet blev smagen af denne kombination under hele eftermiddagens træningspas. Efter hygge og afslapning i frokostpausen var det tid til et kortere eftermiddagstræningspas. Her blev der kørt bakketræning i alpen i Fynshav. Opvarmningsturen gik over Skovby. Vel ankommet til Fynshav blev der kørt rundt i alpen i 45 min i valgfrit tempo. Sidst i dette interval begyndte det at regne kraftigt, så efter opsamling valgte rytterne at returnere til Hørup for derefter at køre hjem. Alle blev kolde at den kraftige regn og stænk fra vejbanen. Men det blev trods alt til 175 km for dem som kørte længst denne dag.

Frank Nissen sidder på hjul.
Frank Nissen sidder på hjul.

Om søndag blev der kørt en formiddagstur. Turen startede med et hav af punkteringer. 3 stk inden vi nåede Høruphav. Heldigvis skete de næsten samtidig så ”spildtiden” blev kun af en punkterings længde. I Høruphav kørtes der ind til formanden for at hente en ny forsyning slanger. Ved Skovby inddelte rytterne sig igewn i 2-mandsgrupper for at køre interval til Sønderby. Her kunne folk så køre efter bedste evne. Efter opsamlingen i Sønderby ble der kørt ad de små veje tilbage til Skovby. Herfra blev der kørt ad store veje resten af dagen for at undgå punkteringer. Ved Ertebjerg kørtes træningslejrens sidste interval (igen i 2-mandsgrupper). Denne gang i modvind til Elstrup Mølle. Herfra var det tid til at slappe af og få kørt trætheden ud af benene. Efter et par og 90 km var rytterne tilbage ved klubhuset, hvor enkelte af rytterne valgte at nyde en sodavand som afslutning på træningslejren.

Mens drengerytterne stadig kunne smile: Christoffer Bartholin, Jeppe Dybro og Rasmus Schmidt.
Mens drengerytterne stadig kunne smile: Christoffer Bartholin, Jeppe Dybro og Rasmus Schmidt.
Close
Støt Sønderborg Cykle Klub
Like os på facebook
Social PopUP by SumoMe