Sejr til Sønderborg Cykle Klub

I weekendens løb i Odder blev det til sejr til Lars-Bo Marcussen i H50-klassen.
Et løb over 94 kilometer som var præget af udbrud. Efter flere udbrudsforsøg stikker to ryttere fra Aarhus afgørende fra feltet efter 30 kilometer. Lars-Bo Marcussen forsøger at gå med dem men det lykkes ikke. Med under 20 kilometer igen af løbet rykker Lars-Bo Marcussen fra feltet sammen med fire andre ryttere inklusiv endnu en rytter fra Aarhus. Med fem kilometer igen er alle syv ryttere i front samlet, og i det efterfølgende lykkedes det Lars-Bo Marcussen at vinde spurten, trods det han var oppe imod blandt andet tre klubkammerater.