VM i cykling på storskærm ved Fri BikeShop – Sønderborg løbet i Kirke Hørup #InnsbruckTirol2018

Da der køres VM i landevejscykling for Herre Elite, #InnsbruckTirol2018, samtidig med at der er dansk sæsonafslutning i forbindelse med Fri BikeShop – Sønderborg løbet den 30. september, vil der være opsat en storskærm i målområdet, public viewing, ved savværket i Kirke Hørup. På den måde kan tilskuere både følge VM-løbet samt de danske ryttere konkurrerende på en spændende 8,6 kilometer lang kriteriumsligende rute.

Sønderborg Cykle Klub håber dermed at ryttere, supportere af cykling, samt andre interesserede vil støtte op om dette initiativ ved deres deltagelse.

Fri BikeShop – Sønderborg løbet køres i tidsrummet 8:00 – 16.15, mens VM-løbet køres i tidsrummet 9:40 – 16:40, #InnsbruckTirol2018.

Der vil være ringridderpølser på grillen.

#InnsbruckTirol2018
#sckcykling