Etapens gang

Skjern – Sønderborg

Rute: Skjern – Tarm – Ølgod – Varde – Esbjerg – Ribe – Skærbæk – Løgumkloster – Tinglev – Kliplev – Kværs – Gråsten – Dybbøl Mølle – Sønderborg. Der afsluttes med 3 omgange á 4,3 km.

 

Liveopdatering fra Post Danmark Rundt

Kl 12.00 Etape start.

Dagens første spurt blev kørt i Ølgod, hvor Matti Breschel fra Team CSC Saxo Bank var hurtigste mand. Efter 20 km var der været et alvorligt styrt, der betød, at belgieren Bries Devenyns er udgik af løbet med et brækket håndled.

Kl. 13.11 lå Jacob Nielsen fra Glud & Marstrand og belgieren Bart Naheule fra Topsport Vlaanderen er i udbrud 2 minutter foran feltet.

Kl. 13.30 Thomas Bendixen, team Løgstør, er nu kommet op til Jacob Nielsen og Bart Naheule. De tre udbrydere har et forspring på 3,15 minutter ned til feltet. Der er kørt cirka 65 km.

Kl.13.45: Udbrydernes forspring er reduceret til cirka to et halvt minut. Det er især CSC Saxo Bank og Navigare, der sætter tempo i hovedfeltet. Der er kørt 72 km.

Kl. 14.00: Feltet kørte voldsomt ind på udbryderne, men har nu igen slækket på tempoet, så den førende trio i stedet for halvandet minut nu har et forspring på 2,37 minutter. Der er kørt godt 80 km.

Kl. 14.15: Efter cirka 90 minutter er udbrydernes forspring nu oppe på fire minutter og 15 sekunder. Rytterne kørte meget stærkt de første 75 km, men efter de har fået modvind, er gennemsnitsfarten faldet fra 47,5 km/t til 42 km/t.

Kl. 14.30: Der er nu kørt præcis 100 af de ialt 220 km, og rytterne nærmer sig Roager. De tre udbryderes forspring er reduceret til 3 minutter og 15 sekunder.

Kl. 15.15: Feltet er igen gået helt i stå, og de tre udbrydere, Bart Vanheule, Jacob Nielsen og Thomas Bendixen, kan stille og roligt udbygge deres forspring, der nu er på knap to minutter efter 122 kilometer.

Kl. 15.30: Bart Vanheule har måttet slippe i udbrydergruppen, så lige nu er det de to danskere, Jacob Nielsen og Thomas Bendixen, der ligger alene i front. De har nu tre minutter ned til feltet efter 129 kilometer. Dankort-bakkespurten på Vongshøj venter om få kilometer.

Kl. 15.45: Jacob Nielsen vandt dagens bakkespurt foran Thomas Bendixen og Bart Vanheule. Martin Mortensen fra Designa Køkken tog fjerdepladsen og konsoliderede dermed sin føring i bakkekonkurrencen. Han har nu 18 point, mens Kristoffer G. Nielsen, fra GLS Pakke Shop har 16. Jacob Nielsen og Thomas Bendixen har i øjeblikket 2.35 ned til feltet.

Kl. 16.00: Rytterne har nu tilbagelagt 148 kilometer og er ved at være i Ravsted. De to udbrydere, Jacob Nielsen og Thomas Bendixen, har opgivet deres forehavende, og er nu tilbage i et samlet hovedfelt.

Kl. 16:20: M. Reckweg, C. Juul Jensen, D. Schorn, F. Nolf,. T. Oredsson, J. Kollerup, K. Sobota og M. Christensen er stukket af fra feltet efter 160 kilometer, og de har et forspring på 1.25 til feltet. Frederiek Nolf fra Topsport Vlaanderen er bedst placeret i den samlede stilling blandt de otte udbrydere. Nolf ligger inden dagens etape nummer 19 i klassementet, 10 sekunder efter Guillermo Bongiorno fra CSF Navigare.

Kl. 16.40: Udbrydernes forspring er efter 170 kilometer nede på blot 42 sekunder. Vinden har forsinket rytterne, der netop nu triller ind i Kliplev. Etapen forventes først at slutte omkring 17.45.

Kl. 17.05: På vej ud af Gråsten blev de otte udbrydere hentet. Det skete efter hårdt arbejde af CSF Navigare, Barloworld og CSC Saxo Bank nede i hovedfeltet. Rytterne mangler nu 30 kilometer, og næste by på ruten er Nybøl.

Kl. 17.20: Rytterne har kørt gennem Nybøl, og der resterer 20 kilometer af løbet. Løbsarrangørerne forventer, at mange ryttere vil angribe på rundstrækningen i Sønderborg.

Kl. 17.30: Så er der blot ni kilometer igen, og rytterne er kommet ind på rundstrækningen i Sønderborg. Fire ryttere har fået et lille hul ned til feltet, og det er Michael Blaudzun, Andreas Klier, Frank Høj, Allan Johansen. Dette udbrud holdt indtil to kilometer før mål.

Kl. 1745: Der var flere ryttere, der prøvede at komme væk til sidst, men ligesom i går endte det hele i en massespurt. Denne gang var det Matti Breschel fra Team CSC Saxo Bank, der vandt etapen. Dermed sikrer den unge dansker sig også den gule førertrøje ifølge de første meldinger fra løbsarrangørerne.

Kilde: www.jv.dk

På de afsluttende omgange bliver rytteren i den gule førertrøje, Guillermo Ruben Bongiorno (CSF Group), sat af feltet.

Det fremgår ikke tydeligt af liveopdateringen at etapen var præget af kraftig østenvind. Dette forsinkede rytterne med næsten en halv time i forhold til den oprindelige tidsplan. Oveni kom der en ulidelig varme, som lagde sig som en dyne hen over feltet. Så cykelløbet begyndte først for alvor i Sønderborg, da alle udbrud egentlig på forhånd var dødsdømte. Som sædvanlig var der mange tilskuere langs ruten. Som kuriosum kan nævnes at kronprinseparret var blandt tilskuerne da rytterne passerede Gråsten Slot.

 

Resultatliste:

1.Matti Breschel, CSC Saxo Bank
2. Jurgen Roelandts, Silence-Lotto
3. Markus Zberg, Gerolsteiner
4. Jonas Aen Jørgensen, GLS Pakke Shop
5. Enrico Gasparotto, Barloworld
6. Tom Veelers, Skil-Shimano
7. Markus Eibegger, ELK
8. Harald Starzengruber, ELK
9. Tyler Farrar, Garmin/Chipotle
10. Roger Hammond, Columbia

Samlet stilling:
1. Matti Breschel, Team CSC Saxo Bank 9.50.04
2. Markus Zberg, Gerolsteiner +0.03
3. Jurgen Roelandts, Silence-Lotto +0.07

Matti Breschel førte desuden pointkonkurrencen og ungdomskonkurrencen, mens Martin Mortensen fra Designa Køkken fører bakkekonkurrencen efter 2. etape 2008.