2009

image_pdfimage_print

Indledningsløb, Bov den 4. april.

Indledningsløbet blev afholdt på Bovs Cykel Clubs klassiske rute med start og mål i Holbøl. En flad og ikke specielt krævende rute, som dog tog sig smukt ud i det flotte solskinsvejr med temperaturer op til 19 C.

I C-feltet (består af H50-, H60- og damerytter), som skulle køre 7 omgange, i alt 53,2 km, stillede Sønderborg Cykle Klub til start med Klaus Haaning. Hans vintertræning bar ham så langt frem i løbet at han endte med at sidde i en tremandsgruppe til sidst. Klaus Haaning måtte dog ”nøjes” med at indtage nederste trin på skamlen. Dog nåede han ikke op på skamlen, da arbejde i hans lydstudie kaldte på ham, og han derfor ikke kunne vente på præmieoverrækkelsen. Derfor findes der intet billede af sejrspodiet med en rytter fra Sønderborg Cykle Klub.

Ellers var indledningsløbet ikke præget af de store resultater for Sønderborg Cykle Klub. I A-feltet (som består af A-, B-, C- og H40-ryttere) var taktikken fra Sønderborg Cykle Klubs ryttere såmænd god nok. Evnerne rakte dog ikke. Så det sparsomme resultat blev en 10. plads til Lars Bo Marcussen.

Esbjerg, Varde og Holstebro 11. – 13. april

Morten Hugener Nielsen kører ud på sidste omgang.
Morten Hugener Nielsen kører ud på sidste omgang.

Sønderborg Cykle Klub indledte for alvor sæson 2009 med at køre løb påskelørdag, påskedag og 2. påskedag i henholdsvis Esbjerg, Varde og Holstebro.
I Esbjerg viste juniorrytteren Morten Hugener Nielsen stor styrke ved at blive nr. 2 i et løb på 94 km, som samtidig var hans første løb i juniorklassen. Da der manglede 7 kilometer tog Morten Hugener Nielsen fronten og først lukkede et hul på 20 sekunder til fire udbrydere. Da der ved Børsmose drejes om i modvinden fortsætter Morten Hugener Nielsen ufortrødent og kører fri af feltet. Han får dog en konkurrent med på hjul, men denne må slippe Mortens baghjul på den sidste grusvejspassage. Derved kørte Morten Hugener Nielsen i ensom majestæt over målstregen til en vejfortjent podieplads. Morten Hugener Nielsen kunne dog ikke nå vinderen, som stak afsted fra feltet tidligere i løbet. I B-klassen blev Lars- Bo Marcussen nr. 10 efter en punktering på 3. sidste omgang på grusstrækningen. Generelt var løbet præget af mange tilfældigheder, idet der var punkteringer i massevis. Så mange at A-klassen løb tør for hjul og enkelte ryttere derfor ikke fik service, som de har krav på.

Morten Hugener Nielsen på podiet.
Morten Hugener Nielsen på podiet.

Vardeløbet var samtidig præsentation af en ny fin rute. Selvom det var fint forårsvejr, kunne østenvinden sagtens mærkes. Mange ryttere fra Sønderborg Cykle Klub virkede lidt trætte efter løbet dagen før, så eneste præmietager var Jens Lausten Hansen med en 6. plads i B-klassen. Denne kom hjem ved at Jens Lausten Hansen til sidst fik vristet sig fri fra feltet 2 km før målstregen og med nød og næppe kunne holde feltet bag sig.

Sidste dagen i Holstebro var kun Karsten Andersen, Lars-Bo Marcussen og Jens Lausten Hansen til start. Karsten viste fordomsstyrke ved at komme med feltet hjem. Lars Bo Marcussen styrtede fordi nogle tilskuere (deltagere) mente det var ok at gå over vejen når der kom et felt. Jens Lausten Hansen slap for styrtet idet han lige var kørt i udbrud. Først blev der etableret et 6 mandsudbrud. På sidste omgang styrter der så en i udbrudet på lige vej. Samtidig kommer der folk op bagfra, så finalen består af 8 ryttere, som kommer i mål i smågrupper tæt på hinanden.

Meldgårdløbet, Rødekro den 18. april.

Mange ryttere fra Sønderborg Cykle Klub havde set frem til dette næsten lokale løb og valgt også at deltage. At kvantitet så ikke altid er kvalitet fremgår så af resultatlisten.

Michael Hugener Nielsen mens han stadig lå på en 4. plads i spurten.
Michael Hugener Nielsen mens han stadig lå på en 4. plads i spurten.

Eneste præmietagende rytter blev Michael Hugener Nielsen med en 9. plads i D-klassen. Flot resultat af Michael også fordi han kørte med lillebrors hjul og dermed tilhørende juniorgearing. Dette gav så efter slutspurten en del diskution og Michael havde kørt spurten i stor eller lille klinge. Det viste sig at være stor klinge. Alle andre ryttere fra SCK endte udenfor præmierækken, enten på grund af punktere dæk eller lunger. Så var der lige Klaus Haaning som tog en tur på alle fire i en græsrabat.

Kampen om årets rytter bliver opdateret når resultaterne fra indledningsløbet foreligger.

 

 

JCD-løbet Aalborg og CCH Hjøring-Løbet, Hjørring den 25. og 26. april.

Denne weekend var det kun Tom Bøttger, Lars-Bo Marcussen og Jens Lausten Hansen der havde valgt at stille op til cykelløb.
Ruten i Aalborg var i sig selv ikke frygtindgydende og der var da også optimisme at spore blandt vores ryttere. Denne optimisme forsvandt dog ret hurtigt da man 800 meter efter start drejede til højre på toppen af et højdedrag. Der blev den lette vind nærmest forvandlet til kuling fra venstre. Tom Bøttger i A-klassen fandt så ud af at kroppen ikke var gennemvarm og faldt hurtigt fra da A-klassen valgte at lægge hårdt fra start. Tom valgte derefter at vente på B-klassen, og kørte nogle omgange med dem for at få lidt kilometer i benene. Efter løbet blev det fortalt at A-klassen havde kørt med ca. 50 Watt mere i gennemsnit end man normalt gør i prof-løb. I B-klassen gik det ikke meget bedre. Jens Lausten Hansen faldt hurtigt fra og efter 22 kilometer fik Lars-Bo Marcussen en punktering. Disse to ryttere valgte derefter at trille en tur ud til Kattegat og tilbage igen for at få lidt ud af dagen.
Efter denne manglende succes overnattede rytterne i luxus-hytter på en campingplads i Aalborg, hvor de havde en hyggelig stund med en gåtur og gode måltider inden der blev set speedway.
Efter en god nats søvn stod der så cykelløb i Hjørring på programmet. selvom flagene ikke viste det så var der god vind på ruten. I A-klassen var der ca. 35 til start mens B-klassen havde ca. 20 til start. Det var ca. det samme som i Aalborg dagen før. I hjørring valgte man dog at slå disse klasser sammen, dog med forskellige distancer og særskildt præmierække. Det blev et lidt unfair løb for B-klassen, idet A-klassen var i flertal og gjorde det hardt for B-rytterne. Efter 25 km gav A-klassen for alvor gas og feltet blev sprængt i 3 hovedgrupper plus lidt løst bagved. Desværre havnede Lars-Bo Marcussen bagved. Tom Bøttger endte i 2. gruppe og Jens Lausten Hansen i 3. gruppe. Alle disse grupper smeltede mere eller mindre sammen på et tidspunkt, og slutresultatet blev at Jens Lausten Hansen kørte en 4. plads hjem, mens Tom Bøttger, som skulle køre en omgang ekstra, kom med feltet hjem. At løbet var hårdt vises ved at i B-klassen gennemførte kun 5 ryttere. Den 5. rytter blev endda hentet med en omgang (21 km).

Kampen om årets rytter bliver opdateret når resultaterne fra indledningsløbet foreligger.

Nishiki Løbet, Randers den 3. maj

Efter en lang periode med skyfri himmel lød vejrudsigten på mulige regnbyger. Som man nærmede sig Randers blev det også mere og mere overskyet. Så der blev både kigget mod himlen og på termometeret da cykelpåklædningen skulle vælges.

I D-klassen, som startede meget tidligt om morgenen, havde Sønderborg Cykle Klub Michael Hugener Nielsen med. Efter 4 omgange og 80 kilometer kom et næsten samlet felt til mål. Her placerede Michael Hugener Nielsen sig på en 13. plads. Så lidt spurttræning må være hans næste fokuspunkt.

I B-klassen stillede Lars-Bo Marcussen og Jens Lausten Hansen til start. Efter en frisk start deltes feltet i to dele efter ca 13 kilometer. Ingen fra Sønderborg Cykle Klub var så at finde i forreste del. Begge ryttere gennemførte dog som henholdsvis nr. 12 og 13. Dog udenfor præmierækken. Efter 100 kilometer satte regnen for alvor ind, og på grund af den lange tørkeperiode blev vejene glatte. På golfbanebakken opleves der derfor hjulspin fra baghjulet og Jens Lausten Hansen måtte også en tur ind i en privat have ved et sving. Her var dog hjulspor i forvejen…….nemlig fra Klaus Haaning (H-50 klassen) som lidt tidligere var skredet i samme sving. Men en smuk have var det med et træ midt på græsplænen som rytterne måtte rundt om. For Klaus Haaning gik løbet lidt som forventet. Bakkerne var en tand for stejle, men Klaus Haaning er stadig fortrøstningsfuld, og tror bakketræning vil hjælpe ham fremover.

Årets rytter (uden indledningsløbet):

Jens Lausten Hansen 24 point
Morten Hugener Nielsen 16 point
Michael Hugener Nielsen 11 point
Lars-Bo Marcussen 3 point

Danske Bank Løbet, Nyborg den 10. maj.

Efter sigende stillede Lars-Bo Marcussen, Karsten Andersen og Ole Mikkelsen op i dette løb. Men kun den gamle gæve A-rytter Ole Mikkelsen fremgår med en 39. plads i C-klassen af resultatlisten. Hvad der skete med de to andre cykelryttere må stå hen i det uvisse. Løbet i Nyborg lavede ingen ændringer i kampen om årets rytter.

SMC Biler Århusløbet, Århus den 17. maj

Så vidt vides deltog der ikke ryttere fra Sønderborg Cykle Klub i dette løb. Der er ihvertfald ingen som gennemførte.

Intersportløbet, Vejle den 24. maj.

I dette løb viste D-rytteren Michael Hugener Nielsen hans spurtevner. Dette udnyttede han til at vinde hovedfeltets spurt og blive sammenlagt nr. 2.Azeal Larsen gennemførte i H-40 klassen på en 28. plads.

Årets rytter (uden indledningsløbet):
Michael Hugener Nielsen 27 point
Jens Lausten Hansen 24 point
Morten Hugener Nielsen 16 point
Lars-Bo Marcussen 3 point

Midt-Data Løbet, Viborg den 31. maj.

Placering:
Lars-Bo Marcussen, B-klassen, nr. 16.

Kvikly Ok Løbet, Grenå den 6. juni.

Placering:
Tom Bøttger, A-klassen, nr. 23.

Stensballe Trailercenter Løbet, Horsens den 7. juni.

Ingen gennemførte.

Sparekassen Thy Løbet, Thisted den 21. juni.

Placering:
Tom Bøttger, A-Klassen, nr. 38.

DM-Enkeltstart, Sønderborg den 25. juni.

Placering:
Tom Bøttger, Elite, nr. 57.

DM-Linieløb, Sønderborg den 28. juni.

Placering:
Morten Hugener Nielsen, Junior-klassen, nr. 69.

Veteran-NM, Sæby den 2. august.

Placering:
Lars-Bo Marcussen, H45, nr. 16.
Jens Lausten Hansen, H40, nr. 27.

Poul Erik Beck Løbet, Kolding den 9. august.

Sønderborg Cykle Klub fik langt om længe en præmie. Det blev så Michael Hugener Nielsen som fik æren af at bryde den “onde” cirkel. I begynderklassen kommer 4 mand afsted på sidste omgang. Disse ryttere ligger stadig forrest ved foden af den sidste bakke i løbet som er ca. ved 1000 meter porten. Morten Hugener Nielsen tager sagen i egen hånd og angriber på denne bakke. På bakken får han lukket hullet til 3 af udbryderne og kan køre i mål på en andenplads.

Denne præmie gør at der sker en ændring i kampen om årets rytter:

Michael Hugener Nielsen 42 point
Jens Lausten Hansen 24 point
Morten Hugener Nielsen 16 point
Lars-Bo Marcussen 3 point

Stillingen er stadig uden indledningsløbet.

Kiel lørdag og søndag den 29. og 30 august.

I denne weekend var der to løb i nærheden af Kiel.

Om lørdagen stillede Lars-Bo Marcussen op i veteranklassen. Her følte han sig godt til rette, så mod slutningen af løbet forsøgte han at køre alene hjem . Desværre lykkedes det ikke, så Lars-Bo Marcussen måtte tage til takee med en 7. plads.

Om søndagen stod den på gadeløb. Hver omgang var på 1500 meter og indeholdt 4 skarpe sving. Dette bekom ikke Sønderborg Cykle Klub så godt. Men Tom Bøttger gennemførte og Lars-Bo Marcussen udgik.

SSC-mesterskab – Linieløb, Haderslev den 5. september.

Løbet foregik på den gamle lille rute i Haderslev nord for byen. Tom Bøttger lagde som altid hårdt ud og kom i udbrud. Efter at have ligget i front med en c-rytter blev han dog indhentet på 6. af de 8 omgange. Dette slog dog ikke Tom Bøttger ud. Han angreb igen og kom denne gang afsted med Michael Kohberg fra Vejen. Disse to ryttere holdt til mål, hvor Tom Bøttger så ikke længere havde det vilde overskud af kræfter og måtte tage til takke med andenpladsen. Lars Bo Marcussen udgik med en punkteret ring. Lungernes tilstand er så ikke bekendt.

Yderligere resultater er på nuværende tidspunkt ikke oplyst til web-masteren. Derfor skal kampen om årets rytter tages med et gran salt.

Michael Hugener Nielsen 42 point
Jens Lausten Hansen 24 point
Morten Hugener Nielsen 16 point
Tom Bøttger 8 point
Lars-Bo Marcussen 3 point

Stillingen er stadig uden indledningsløbet.

NCC-løbet, Vejen den 6. september.

På en småkold og blæsende dag afholdt Vejen BC deres årlige landevejsløb. Klubben formår altid at afholde løb i samme område men med ny rute næsten hver gang. Så ryttere der har været med gennem en årrække kender vejene både fra dn ene og anden side af.

I D-klassen stillede Michael Hugener Nielsen op til start. Efter 2 timer 20 minutter og 36 sekunder blev dette løb afgjort i en massespurt. Michael Hugener Nielsen fik presset benene til en 5. plads. Dermed fik han også udbygget føringen i kampen om årets rytter idet han var den eneste præmietagende SCK-rytter den dag.

Tom Bøttger udgik efter 30 kilometer i A-klassen, Lars-Bo Marcussen og Jens Lausten Hansen fulgtes ad til mål i B-klassen ca. 4 min efter sidste præmietagende rytter og Azeal Larsen blev set stående ved hans bil med et trist ansigt.

Årets rytter stilling:
Michael Hugener Nielsen 55 point
Jens Lausten Hansen 24 point
Morten Hugener Nielsen 16 point
Tom Bøttger 8 point
Lars-Bo Marcussen 3 point

Stillingen er stadig uden indledningsløbet.

Albaniløbet, Svendborg den 13. september.

Præmie til Michael Hugener Nielsen.

Placeringer:

Michael Hugener Nielsen, D, nr. 9.
Lars-Bo Marcussen, B, nr. 18.
Klaus Haaning, H50, nr. 18.

Årets rytter stilling:
Michael Hugener Nielsen 64 point
Jens Lausten Hansen 24 point
Morten Hugener Nielsen 16 point
Tom Bøttger 8 point
Lars-Bo Marcussen 3 point

Stilling uden resultater fra SSC-løb.

Kvickly Løbet, Odder den 20. september.

Efter lang tids pause endelig en sejr til Sønderborg Cykle Klub. Michael Hugener Nielsen vinder en massespurt på den klassiske Odderbakke og rykker dermed i C-klassen.

Placeringer:
Michael Hugener Nielsen, D, nr. 1.
Morten Hugener Nielsen, jun, nr. 12.

Årets rytter stilling:
Michael Hugener Nielsen 81 point
Jens Lausten Hansen 24 point
Morten Hugener Nielsen 16 point
Tom Bøttger 8 point
Lars-Bo Marcussen 3 point

Stilling uden resultater fra SSC-løb.

Hydro-løbet, Tønder den 26. september.

Placeringer:
Rasmus von der Heide, U13, nr. 22.
Mikkel Fenneberg, U13, nr. 23.
Rasmus K. Schmidt, U13, nr. 39.

Ingen ændring i kampen om årets rytter.

Speditørløbet 2009, Bov den 27. september

Præmie til Patrick Behrens.

Placeringer:
Patrick Behrens, U17, nr. 27.
Lars-Bo Marcussen, B, nr. 18.
Michael Hugener Nielsen, C, nr. 28.
Rasmus K. Schmidt, U13, nr. 26.
Mikkel Fenneberg, U13, nr. 29.

Årets rytter stilling (slutstilling):
Michael Hugener Nielsen 81 point
Jens Lausten Hansen 24 point
Morten Hugener Nielsen 16 point
Tom Bøttger 8 point
Lars-Bo Marcussen 3 point

Det har desværre ikke været muligt at finde resultatlister fra SSC løbene (2 løb). Men ingen tvivl om at Michael Hugener Nielsen vinder kampen om årest rytter suverænt.

1286 Set totalt 6 Set i dag
Close
Støt Sønderborg Cykle Klub
Like os på facebook
Social PopUP by SumoMe