Welcome to SCK Cykling
Hovedmenu
Home
Min konto
Administration
Logout


Information
Klub info
Løbstilmeldinger
Løbsreferater
Licensryttere
Enkeltstartstider
SCKs historie
Pokaler
Links
Landevejsløb 2010
DM 2009 (billeder)
Post Danmark Rundt 2008
Post Cup 25. maj 2008

Features
Fotogalleri
Forum
Kalender

Online
There are 6 unlogged users and 0 registered users online.



Login




 


 Log in Problems?
 New User? Sign Up!

  
1950-1953

side21.JPG
Jørgen Rudolf Hansen i fuld fart på vej til mål

De kommende år viste sig, at den påbegyndte fremgang for SCK kunne holdes, idet 10 års jubilæumsløbet i 1950 fremviste en ny rekorddeltagelse med 172 tilmeldte ryttere, ligesom et Cindersbaneløb på stadion havde samlet mellem 450 og 500 tilskuere, der fik mange spændende løb at se, bl.a. en Omniumsmatch mellem verdensmesteren Bent E. Jørgensen, Odense og den jyske landevejsrytter Eluf Dalgaard, Vejle.

I 1951 deltog SCK med 2 ryttere ved et gadeløbsarrangement i Flensborg ”Rund um das Deutche Haus”, juniorrytter Werner Matzen kørte en fin førsteplads hjem, plus 2 spurtpræmier, medens B-rytter Jørgen Rudolf Hansen efter ca. 15 km’s kørsel var så uheldig at styrte, og blev kørt på hospitalet med en brækket lillefinger, en dyb flænge over det ene øje samt en masse hudafskrabninger. To uger senere modtog Jørgen Rudolf Hansen en regning på 5 DM for at have kørt på hospitalet, denne regning er aldrig blevet betalt.

I Aabenraa var der en ny klub, der så dagens lys. Formanden for Speed i Haderslev var ophavsmand til en årlig sønderjysk klubmatch, han og hustruen udsatte en smuk pokal med låg til den bedste klub. Pokalen skulle vindes 3 gange i træk eller 4 gange i alt for at blive ejendom. Af ryttere dengang og op til 1952 huskes Karl Chr. Oehlers, Frede Jessen, Arne Lorentzen, Evald Bøwadt, Palle Schmidt, Karl Heinz Træger, Hugo Lassen, Henry Jørgensen, Kaj Erik Clausen, Knud V. Jørgensen og Sven Hultgreen.

Ved Sck’s eget åbne løb ”Als Rundt”, den 24. april 1949, var der tilmeldt godt 100 ryttere fra Jylland og Fyn, heriblandt 2 juniorryttere fra Sønderborg, Hans Chr. Thuesen og Werner Matzen, der for første gang fik deres debut på ”hjemmebane” og ”Bageren”, Jørgen Rudolf Hansen, i B-klassen. Tilnavnet Bageren fra Sønderborg fik han hæftet på, efter at han i ca. 3 år havde deltaget i cykelløb rundt om i landet, som eneste rytter fra SCK, og det hænger på den dag i dag.

side23.JPG

Det man husker bedst fra dette ”Als Rundt” var juniorklassens løb over 30 km. Dengang kørtes der med enkeltstart i alle klasser, kun A- og B-klasserne havde samles start. 45 juniorryttere belv startet med 1 minuts mellemrum, men da rytterne var kommet godt af sted, kom der en melding fra ruten om et opstået virvar omkring vendepunktet. Den kontrollant der skulle vende rytterne, havde misforstået sin opgave, og havde placeret sig et andet sted end det anviste. For dog at juniorerne kunne få lidt cykelløb ud af det, besluttede løbsledelsen at sende en starter og tidtager ud til vendepunktet for at begynde forfra, men ak og ve, på Augustenborg Landevej mødtes rytterne på vej til målet, og starteren og tidtageren på vej til vendepunktet, hinanden. Rytterne blev stoppet, men ingen af disse ryttere ønskede at starte om. Tværtimod besluttede rytterne at afgøre deres mellemværende med en massespurt over målstregen. Da alle argumenter blev afvist, begav starteren og tidtageren sig skyndsomt tilbage til målet, for at advare mod det der var ved at ske. Ad genveje nåede de målet før rytterne, fik hurtigt forklaret problemet, hvorefter Politiet, Officials og andre behjælpelige personer fik blokeret opløbsstrækningen, og med råben og højtalerbrøl fik stoppet hele feltet. Som et plaster på såret, kontaktede formanden Jørgen Hansen sen. En guldsmed, og købte for egen regning 45 stk. teskeer med motiver her fra byen. Alle var tilfredse og som formanden sagde: ”Den opståede fejl tager jeg på min kappe, og eftersom det var en arrangementsfejl, er det mig der bærer ansvaret”.

Vi er nu nået frem til 1952, hvor der er lagt op til en travl sæson, idet SCK både skal arrangere ”Als Rundt” og Jysk Mesterskab for alle klasser. Efter at Karl Chr. Oehlers havde renoveret klubbens 4 træningsruller og markeringsskiven afholdte SCK sit første ”Rullekørselsstævne” på Bjerggården. Publikum svigtede stævnet, der havde deltagere fra Århus, Odense, Haderslev og SCK. Efter indledningsløbet den 6. april kom ”Cyklebold” på tale (herom et særligt afsnit). ”Als Rundt” afvikledes i maj måned med godt 180 tilmeldte (ny rekord). Det ”Jyske Mesterskab” kørtes i september med 133 tilmeldte (her kan kun jyske ryttere deltage). SCK vinder den sønderjyske pokalmatch, og der var deltagere i klubmatchen fra Fyns Cykle Ring og Sønderjylland. FCR vinder, medens Werner Matzen var den hurtigste Sønderjyde. Med Ungdomscykleløbet (Sønderjyden’s), klubmesterskab og Pokalhandicappet sluttede en travl sæson.

Sæson 1953 indledtes med, at Aack, Speed og SCK kører 3 indledningsløb, et i hver by. ”Als Rundt” afvikles i maj med 150 anmeldte ryttere. Ved de Jyske Mesterskaber i Århus var det Jørgen Rudolf Hansen, der tog sig af titlen. Matchen mellem FCR og Sønderjylland blev igen vundet af FCR, og atter var det Werner Matzen, der var hurtigste rytter. Ved generalforsamlingen på Rådhuskroen den 6. oktober afgik hele bestyrelsen. Efter at alle valg var overstået, var den nye bestyrelse konstitueret som følger:

Formand: Jørgen Rudolf Hansen

Næstformand: Christian Holm

Kasserer: Karl Chr. Oehlers

Bestyrelsesmedlem: Christian Hansen

Bestyrelsesmedlem: Christian Jørgensen.

Ved klubfesten på Hotel Strand udnævntes bagermester Jørgen Hansen sen. Til klubbens første æresmedlem. Udnævnelsen blev foretaget af næstformand Chr. Holm, der overrakte Jørgen Hansen sen. æresmedlemsdiplomet, der i fællesskab var tegnet og udarbejdet af Karl Chr. Oehlers og Jørgen Rudolf Hansen.


Updated  11.06.00    1288  reads

Comments

Display Order
Only logged in users are allowed to comment. register/log in

Adresse:
Sønderborg Cykle Klub
Hertug Hans Vej 10
6400 Sønderborg

Bankforbindelse:
Kreditbanken
Reg.nr. 7931
Kontonummer: 1051571


Sponsorer





Kalender
September 2010
M T W T F S S

Website powered Postnuke - Design by bjornsteen inc.