| 2004-2009. |
| I 2004 er den årlige træningslejr henlagt til en spejderhytte i Gråsten. En fin træningssamling til trods for at soverummene ikke havde opvarmning. Så enkelte ryttere valgte at sove i fælleshuset, hvilket både bevirkede en eksplosionsagtig brand i pejsen om natten, og fortælling af en vits som ikke gik i glemmebogen. Cykelsæsonen er så sidste år hvor Tonni Johannsen starter sæsonen i A-klassen. Efter at have fået point i de første par løb, taber han lidt trådet og får dispensation til at køre i B-klassen. Her går det meget bedre og Tonni slutter med 18 point i B-klassen. Flemming Hansen opnår oprykning fra C- til B-klassen, fordi han har overført point fra sæsonen før. Jens Lausten Hansen tager den sædvanlige oprykning fra H30 til B-klassen, hvor han slutter sæsonen med 17 point. Tom Bøttger opnår samme oprykning. Ellers begynder ungdomsarbejdet igen at bære frugt at licenser hos drenge/pige-rytterene. Ikke at de scorer så mange point som i 90'erne, men der bliver kørt cykelløb. Thomas Beck bliver den mest scorende dreng fra Sønderborg Cykle Klub med 30 point i mellemste drenge. Sønderborg Cykle Klub lander på en 23. plads med 214 point (en sejr til Tonni Johannsen i Bov). Efter at den danske sæson er afsluttet drager Lars Bo Marcussen og Jesper Schack mod syd til Mallorca. Her deltager de i den årlige løbsuge for veteraner i oktober måned. Et af løbene gælder Europamesterskaberne. Her spurter Lars Bo Marcussen sig ind på en bronzeplads. | | .jpg) | NM for veteraner. Nr. 1: Jens Lausten Hansen og nr. 2 Tom Bøttger.
| | I 2005 bliver træningslejren flyttet til Løjt Land, da her ligger en bedre spejderhytte med varme i alle rum. Om det så er træningslejrens skyld er nok tvivlsom, med 2005 viser sig at blive en god sæson for Sønderborg Cykle Klub. Jens Lausten Hansen begynder sæsonen i B-klassen og allerede inden sommerferien er han rykket op i A-klassen bl.a. via en sejr i Hammel. I hans første A-løb ville han have scoret point, hvis ikke reglerne i 2005 var blevet lavet om, således at det kun var de 15 bedst placerede der fik point. Tidligere år fik de 20 bedst placerede point. Ialt opnår Jens Lausten Hansen 2 point, bl.a. via en 12. plads i Sønderborg-løbet. Et hurtigt løb, hvor gennemsnitshastigheden for de 160 km lå på 44 km/t. Den 31. juli arrangerede Rødekro Cykle Klub de Nordiske Mesterskaber for Veteraner. I H30 klassen havde Sønderborg Cykle Klub Jens Lausten Hansen og Tom Bøttger repræsenteret. Disse to ryttere havde hele juli i sommerferien trænet sammen og lagt en taktik som gik ud på at sprænge feltet på anden af tre omgange på de små veje ned mod Røllum. I løbet holdt de sig til taktikken og ved udkørslen fra Røllum mod Ensted Kirke kommer Jens Lausten Hansen og Tom Bøttger alene afsted. Herfra kørte de så parkørsel de sidste 70 kilometer. Dog med Jens Lausten Hansen som den toneangivende. Der lå så også andre taktiske overvejelser bag udbruddet. For at gøre det sværere for konkurrenterne at gennemskue taktikken og at to klubkammerater kørte i udbrud udnyttede SCK-rytterne at Jens Lausten Hansen stillede op for landsholdet i landsholds trøje. Ved at benytte neutrale bukser, kunne især udlændingene ikke se Tom Bøttger og Jens Lausten Hansen var klubkammerater. Det opdagede de først for sent. Jens Lausten Hansen blev Nordisk Mester og Tom Bøttger tog en flot sølvmedalje.. Sidst på sæsonen rykker Thomas Jepsen fra C-klassen op i B-klassen. I ungdom-/drenge-klasserne er det Emil Jefsen Sørensen, der klarer sig bedst med 36 point i Mellemste Drenge. På Klubstatestikken placerer Sønderborg Cykle Klub sig på en 20. plads med 208 point (3 sejre, Jens Lausten Hansen (B), Tonni Johannsen (B) og Simon Larsen (ÆD)) | | | I 2006 starter Jens Lausten Hansen i A-klassen. Igen opnår han 2 point. Tom Bøttger kører 19 point hjem, så vildt langt fra A-klassen var han ikke til sidst. Men i seniorklasserne har Lars Bo Marcussen også fart i cyklen. Med 36 point opnår han oprykning til C klassen, hvor han opnår 2 point. I ungdomsklasserne er Simon Larsen, Henrik Gade og Dennis Skov ved at få godt gang i cyklerne. De opnår henholdsvis 25 point, 17 point og 13 point. Desværre ikke via nogle sejre. I Ældste Drenge kører Thomas Beck 21 point hjem, ej heller med en sejr i bagagen. Denne pointhøst viser at Sønderborg Cykle Klub egentlig har rytterne til at høste point jævnligt, men ikke ryttere som er de bedste afsluttere når det gælder sejren. Året slutter Sønderborg Cykle Klub på en 25. plads blandt klubberne med 173 point (2 sejre ved Henriette Christensen, Ældste Pige). Ved generalforsamlingen træder Henning Christensen tilbage som formand. Efter 3 års ihærdigt arbejde med at få en stor drenge/ungdomsafdeling op at stå over lader han styringen til en ny bestyrelse med Jesper Schack som ankermand. Ungdomsarbejdet stod Henning Christensen meget nært, hvilket altid lyste ud af Henning via hans engagement og indfølingsevne. Mange af disse unge ryttere har meget at takke Henning Christensen for. Det har Sønderborg Cykle Klub også. Henning Christensen har dog ikke kun arbejdet for drengene i de tre år, i det han inden den tid var ungdomstræner. Det første år kører Sønderborg Cykle Klub dog videre uden en konstitueret formand. | |  | Jens Lausten Hansen vinder B-klassen i Horsens 2007.
| | Sønderborg Cykle Klub starter sæsonen 2007 uden en A-rytter. Men B-rytterne lader det nu ikke gå stille for sig. Jens Lausten Hansen har en god sommerperiode, hvor han vinder tre B-løb i træk, og derved rykker op i A-klassen (35 point). Her gør han dog ikke så meget væsen af sig. Tom Bøttger kører en god efterårssæson og rykker sidst på sæsonen op i A-klassen (33 point). Lars Bo Marcussen kører 25 point hjem, og opnår derved en oprykning til B-klassen. I de yngre klasser er det mest Rasmus von der Heide som gør sig bemærket med 26 point. Mange af de andre drengeryttere kommer ikke rigtig ud at køre løb denne sæson. Sønderborg Cykle Klub placerer sig derfor mest via seniornes pointindsamling sig på en 26. plads i klubstatestikken med 156 point (4 sejre 3 stk til Jens LaustenHansen og en til Tom Bøttger) | | År 2008 blev et år der blev præget af to store arrangementer. I maj måned afholdt Sønderborg Cykle Klub Post Cup for A-klassen med start og mål for foden af Dybbøl Mølle. Et godt arrangement med det flotteste solskinsvejr. Vinden lå i østlig retning som så bevirkede at ruten over Nybøl/Stenderup/Dybbøløsten ikke blev så hård som hvis vinden havde ligget i syd eller nord. Efter 9 store omgange og 9 små omgange (Dybbøl Banke/Paralelvej/Dybbøløsten/Dybbølbjerg)hvor der især blev kørt cykelløb på de små omgange vandt Kasper Klostergaard fra Team CSC. Samme dag kørte Juniorklassen også løb på samme rute. Løbet var også et testløb inden Danmarksmesterskaberne som køres på samme ruter i år 2009. I august var Sønderborg etapemål for 2. etape for Post Danmark Rundt. Som de foregående gange med opløb ud for Ringbakken. Igen var vejret perfekt til dette års største arrangement i Sønderborg. Vinden, som lå i sydøst, gjorde at rytterne var over 30 minutter forsinkede på deres tur fra Ribe. Arrangement forløb godt så det er sikkert ikke sidste gang Post Danmark Rundt kommer forbi Sønderborg. På det sportslige plan havde Sønderborg Cykle Klub 27 licenser. Dog blev det ikke til sejre så Sønderborg Cykle Klub endte som den 34. bedste klub i Jylland/Fyn. Tom Bøttger rykkede i slutningen af sæsonen fra B-klassen til A-klassen. Lars-Bo Marcussen vandt sølv i H40 DM i linieløb efter en tæt regnvejsspurt i Silkeborg. Morten Hugener Nielsen blev nr. 3 i et tysk ungdomsetapeløb. Jesper Schack deltog ved Master WM på bane i Sydney hvor det blev til en 5-8. plads i sprint. På det sociale plan blev den traditionsrige klubfest afløst med en klubdag, hvor deltagerne først deltog i en god omgang paintball-skydning efterfyldt af fællesspisning på Bella Italia. Et arrangement med god opbakning som alle var særdeles tilfredse med. | |  | Enkeltstart, Herre Elite. Fra venstre: Alex Rasmussen, Lars Bak og Jakob Fuglsang.
| | År 2009 stod for Sønderborg Cykle Klubs vedkommende især i DM arrangementets tegn. Et arrangement som der ubevidst var bygget op til via diverse mindre DM arrangementer såsom DM for børn og ungdom i år 1995 og DM for Veteraner i år 2006.
I år 2009 var DM ruterne til linieløbet blevet testes ved et Post Cup arrangement. Dette bevirkede at bestyrelsen og andre som hjalp med arrangementet kunne koncentrere sig mere om alt det andet som hører et DM arrangement til. Det viste sig da også at sådan et arrangement var noget mere end ”bare” at arrangere 3 cykelløb på fire dage. Men med ihærdigt arbejde fra klubbens medlemmer lykkesdes det også at få et så godt som perfekt arrangement stablet på benene uden den store panik. Som noget nyt til et DM-arrangement var det muligt at følge løbet via internettet på livestreaming. Der var opsat kameraer ved målstregen og på toppen af Dybbøløsten. Derudover var det muligt hele tiden at høre speakerlyden via internettet.
Selve Danmarksmesterskaberne foregik i dagende 25. - 28. juli på Dybbøl Banke med nok en af de flotteste opløbsstrækninger man kan forestille sig. En allé på 1000 meter hvor det var muligt at følge rytterne hele vejen op ad bakken til Dybbøl Mølle.
Torsdag den 25. juni var der enkeltstart i et barsk småregnende vejr. Ruten gik fra Dybbøl Mølle mod Sønderborg, ad Gl. Aabenraavej, Døbbøløsten og Parallelvej inden det gik mod Broagerland. Retur fra Broagerland gik via Dybbølbanke, Grønnekærvej og Schaffensberggade inden rytterne nåede den 1000 meter lange opløbsstrækning. Der blev kørt i følgende klasser Dame Junior (15 km. Vinder: Maria Grant Petersen), Junior (25,5 km. Vinder: Lasse Norman Hansen), Damer (25,5 km. Vinder: Linda Melanie Villumsen) og Elite (38,5 km. Vinder: Lars Bak). En dag med blæst og op ad dagen også tiltagende regn. Af egne rytter stillede Sønderborg Cykle Klub med Tom Bøttger. Han startede i en sandwich mellem Chris Anker Sørensen (Team Saxo Bank) og Brian Back Vandborg (Liguigas). Det var næppe fordi forgaflen brækkede halvvejs igennem i gaffelkronen da Tom Bøttger forlod startrampen at han ikke formåede at blive som bøffen i sandwichen. Men det hjalp næppe heller på det samlede resultat. Så efter en ”sejlende” tur Broagerland rundt kom Tom Bøttger i mål som nummer 57. Hvis han havde vidst undervejs hvad cyklen fejlede havde han ikke gennemført løbet.
Fredag den 26. juni var løbsfri. Måske meget godt da det stormede og salgstelte mm. blæste om kuld og måtte erstattes af nye om lørdagen.
Lørdag den 27. juni var der motionsløb om formiddagen på DM ruten, det såkalde PostMasterLøb inden den danske dame elite skulle ud og kæmpe om deres mesterskab om eftermiddagen. Ruten gik over Dybbøl Banke til Nybbøl over Stenderup og forbi Dybbøl Kirke ad Dybbøløsten, Dybbøl Bjerg, Aabenraavej inden rytterne var ved 1000 meter porten på Dybbølgade. Damernes løb udviklede sig meget spændende allerede fra starten. Maria Kruse fra Team High End Sport gik i soloudbrud. Hun nåede at have et forspring på ca. 5 minutter inden hovedfeltet med Linda Villumsen (Team Columbia Women) som hovedaktøren for alvor satte efter. Herfra gik det hurtigt med at hente Maria Kruse, hvorefter Linda Villumsen og Trine Schmidt (Team Flexpoint – CC Hillørød) sad alene i fronten. Til sidst endte det da også med en favoritsejr til Linda Villumsen, som kørte i mål i ensom majestæt.
Søndag den 28. juni var det så tid til klimakset. Herre Elite løbet. Inden det blev skudt i gang kl. 12.30 skulle junior herrene have afgjort deres Danmarksmesterskab. Lasse Norman Hansen gentog bedriften fra torsdagens enkeltstart og kørte et flot sololøb i front de sidste par runder. Sønderborg Cykle Klub havde 2 juniorer til start i skikkelse af Morten Hugener Nielsen og Morten Ochelka. Ingen af rytterne gjorde sig nævnelsesværdig bemærket i dette løb.
Kort efter middag var det så tid til Herre Elite løbet. 10 store runder og 10 små runder stod på programmet. Den lille runde gik over Dybbøl Banke via Parallelvej, Dybbøløsten, Dybbølbjerg og Aabenraavej inden rytterne ramte 1000 meter porten på Dybbølgade (en runde på 5 km.). I flot vejr med vind fra sydøst gik det med 40-45 km/t over Dybbøl Banke på hver omgang. Mellem Bøffelkobbelrundkørslen og Nybøl nåede rytterne endda hastigheder på ca. 80 km/t. Igen blev det et spændende løb da en gruppe på 20-30 mand hurtigt rev sig løb. I gruppen var storfavoritterne fra Team Saxo Bank ikke specielt godt repræcenteret. Så der blev også kørt cykelløb i hovedfeltet. Som løbet skred frem og kræfterne forsvandt blandt rytterne blev hovedfeltet også splittet op i mange grupper. Det samme skete i front, samtidig med der også skete sammensmeltninger af grupper. Så pludselig da rytterne skulle ud på de små omgang sad Team Saxo Bank i overtal. På de sidste omgange sad Brian Vandborg (Liquigas) så i en klemme mellem Matti Brechel, Chris Anker Sørensen og Frank Høj fra Team Saxo Bank. Efter et ryk på toppen af Dybbøløsten på næstsidste omgang sad Matti Brechel og Chris Anker Sørensen så alene i front og den holdt de til målstregen, hover Matti Brechel vandt spurten suverænt. Frank Høj besatte derefter tredjepladsen.
Tom Bøttger stillede også til start i linieløbet. Han sad pænt med i store dele af løbet i hovedfeltet. Men da hans gruppe havde kørt enkelte små runder blev hans gruppe pillet ud af løbet af kommisærerne, da de førende ryttere kom bagfra. Men alt i alt en helt igennem accepteret indsats af Tom Bøttger som havde hans eget heppekor ved 1000 meter porten (samme sted er så også hans hjemadresse).
Få timer efter sidste rytter havde passeret målstregen lignede Dybbøl Banke så igen sig selv og ingen kunne se, at der kort forinden havde været op mod 10.000 tilskuere og set cykelløb.
Sønderborg Cykle Klub tog derefter en dyb indånding inden det mere alm. klubarbejde kom lidt haltende i gang igen i løbet af efteråret. Det kunne godt mærkes at DM-arrangementet havde kostet kræfter og andre dele af klubarbejdet havde lidt under det. Men alt i alt var det bestemt oplevelsen værd for klubben og vi fik værdifuld omtale i diverse pressemedier. Arrangement kunne også kun gennemføres med god hjælp fra Sønderborg Kommune og diverse sponsorer. Løbsprogram mm. kan læses på den officielle hjemmeside http://www.dmugen2009.dk
På det sportslige plan gik det så i stedet noget nedad bakke for Sønderborg Cykle Klub i år 2009. Dette skyldes til dels færre ryttere og at nogle af de normalt præmietagende ryttere blev godt beskæftigede med DM arrangementet. Trods dette lykkedes det at få 4 skammelplaceringer. Michael Hugener Nielsen stod for de tre i D-klassen mens lillebror Morten stod for en enkelt i juniorklassen. Michael Hugener Nielsen rykkede med hans stærke kørsel også op i C-klassen. Trods denne oprykning endte Sønderborg Cykle Klub på en 51. plads blandt de jysk/fynske klubber mod en 34. plads året før. |
| Updated 03.12.00 1308 reads |
|
|
| Adresse: Sønderborg Cykle Klub Hertug Hans Vej 10 6400 Sønderborg
Bankforbindelse: Kreditbanken Reg.nr. 7931 Kontonummer: 1051571
|
|
|
Comments