Indkaldelse til generalforsamling

Hermed indkaldes der til den ordinære generalforsamling i Sønderborg Cykle Klub…..

Generalforsamlingen vil finde sted onsdag den 10. februar 2015 kl. 19.00 hos Telebilling A/S, Nørre Havnegade 43, 6400 Sønderborg.

Dagsorden er som følger:

1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Beretning fra eventuelle udvalg
4. Kasserers fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse
5. Behandling af indkommende forslag
6. Fastsættelse af kontingent og betalingsform
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter
8. Valg af rytterrepræsentant
9. Valg af 2 revisorer og 1 suppleant
10. Valg af evt. udvalg
11. Eventuelt

Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, fremsendes skriftlig til formanden senest 8 dage inden generalforsamlingen afholdes. Forslag til vedtægtsændringer kan kun fremsættes til den ordinære generalforsamling, og skal være formanden i hænde senest 1. januar. Ændringsforslaget fremsendes skriftlig f.eks. gennem hjemmesiden til medlemmerne sammen med indkaldelsen til den ordinære generalforsamling.

Efter generalforsamlingen vil der være pokaloverrækkelse og lettere bespisning samt der kan diskuteres andre forhold som ikke direkte hører til under generalforsamlingen

Af hensyn til bespisningen er tilmelding til generalforsamlingen nødvendig.

Tilmelding på js@telebilling.dk

Derudover vil der være mulighed for at prøve og bestille klubtøj.

Arrangementet forventes afsluttet ved 21-tiden.

Indsamling af pokaler

Så er det atter tid til at indsamle alle de pokaler som er blevet udleveret i forbindelse med generalforsamlingen i år 2015.

Umiddelbart drejer det sig om rytterne: Thomas Jepsen, Nicolai Clausen, Ole Mikkelsen, Miriam Wind, Lukas Dahl Lausen, Jørn Nielsen, Tonni Johannsen og Jens Lausten Hansen.

Aflevering skal ske senest den 11. januar. Husk at aflevere dem nypudsede.

Aflevering sker hos Telebilling til Jesper Schack.

Champagneløbet blev afgjort

Traditionen tro afsluttede Sønderborg Cykle Klub året med afholdelse af Champagneløbet. 13 ryttere havde valgt at deltage i denne dyst. Alle med det mål at vinde. Dette kan selvfølgelig ikke lade sig gøre.

IMG_20151231_122748Inden løbet skulle der varmes godt op i klubhuset. Opvarmningen var så heftig at selv Morsø brændeovnen var ved at lave en kernenedsmeltning (dog ikke nuklear). Dette skyldes så næppe rytternes opvarmning, men nærmere at der var en forstoppelse mellem ovn og skorsten. Senere hjalp det at banke på ovnen med en hammer.

Igen i år stod programmet på cykelorienteringsløb. 10 poster skulle forsøges at findes i løbet af 90 minutter. I år gik ruten ud på Als med en post placeret ved Lambjerg som den fjerneste post. Ingen par nåede alle poster. Men der blev kæmpet godt, så nogle kom hjem med huller i bukserne.

Continue reading “Champagneløbet blev afgjort”

Uddannelse til B&U træner

Efter nytår er arrangere Danmarks Cykle Union kurser for kommende Børn og Ungdoms trænere. Er dette noget man har lyst til så tag en snak med drengetræneren Jørn Nielsen. Han kan vejlede om hvad kurserne handler om.

Herunder kan der læses mere om kurserne:

ATK – B&U Træneruddannelsen (ATK = Aldersrelateret TræningsKoncept)

Hvad er en B&U Træner? Hvorfor skal han/hun uddannes? Og er det overhovedet nødvendigt med en uddannet træner? Det synes vi i Danmarks Cykle Union, at det er. Læs videre, og bliv overbevist om samme. Continue reading “Uddannelse til B&U træner”

Champagneløbet 2015

Som afslutning af året 2015 arrangeres igen i år det traditionsrige champagneløb den 31. december…..

Som udgangspunkt køres der igen i år først et cykelorienteringsløb for par/grupper. Derefter vil der blive serveret en let frokost med lidt sprudlende væske.

Cykelorienteringsløbet går over maximalt 90 minutter. Undervejs gælder det om at finde så mange poster som muligt og besvare et spørgsmål ved hver post. Spørgsmålene er af varierende sværhedsgrad, så alle aldre kan møde op.

I år er der så lige nogle ekstra regler. Er gennemsnitsalderen i parret 16 år eller derunder tilskrives parret 20 point fra begyndelsen. Er gennemsnitsalderen 60 år eller derover tilskrives parret 20 point fra begyndelsen.

Der opfordres til at alle selv husker at tage skriveredskaber med.

Mødested: Klubhuset.

Tidsplan:
9.45 Inddeling af hold og regler gennemgåes.
10.00 Løbet skydes igang.
12.15 Frokost med præmieoverraskelse til vinderparret.

I tilfælde af ufarbare veje, vil der blive arrangeret et alternativt løb.

Husk tørt tøj til efter løbet.

Ole Mikkelsen står for spørgsmålene ved posterne, og Tonni Johannsen køber mad ind. Så kan det ikke gå helt galt.