Talentløb 1. juli, aktiv sommerferie

Her til aften afholdt Sønderborg Cykle Klub “Telebilling Talentløbet” i samarbejde med Sønderborg Kommunes Aktiv Sommerferie.

Rytter og spændte/stolte forældre
Rytter og spændte/stolte forældre

Dette var en stor succes med 21 deltagende piger og drenge. Inden start blev rytterne inddelt i klassetrin (dog blev alle ryttere som i forvejen køre i Sønderborg Cykle Klub sat til ældste klassetrin.

Der blev gået så meget til stålet af de unge ryttere at ikke alle magtede at gennemføre løbet. Dette skal de nu ikke være kede af. Det er meget værd bare at turde stille op. Så flot kørt af alle ryttere.

Løbet blev kørt som et omnium (som man kender fra OL i banecykling, hvor Danmark vandt guld sidst) over 4 dicipliner, runde på tid, udskildningsløb, handicapløb og alm. cykelløb.

En runde er på 650 meter. I nogle klasser blev der udskildt 2 ryttere efter hver omgang for at rytterne ikke skulle få for mange omgange. Continue reading “Talentløb 1. juli, aktiv sommerferie”

Sønderborg Cykle Klub cyklede i dag med Løkkefonden

Løkkefonden kom i dag sikkert fra Kolding via etapemålet hos TeleBilling i Sønderborg til færgen i Fynshav. God tur og god stemning blandt de 30 friske drenge, hvoraf nogle af dem først er begyndt at cykle for 3 måneder siden. Så i dag nåede disse drenge op på 150 kilometer inden overnatningsstedet i Fåborg blev nået. Forude venter der drengene yderligere 3 etaper inden de er i mål i København på onsdag.

Løkkefonden – søndag den 28. juli.

Løkkefonden køre fra den 27. juni – 1. juli deres årlige cykeltur Danmark Rundt. Igen i år har Løkkefonden mål i Sønderborg.

jp-LLRF-2014-07-02-8317_kvadrat-e1415712758875Feltet på ca. 100 ryttere vil ankomme til målstregen ved Telebilling, Nørre Havnegade 43, søndag den 28. juli kl. ca. 15.00. Om Lars Løkke Rasmussen selv deltager er endnu uvist pga. regeringsforhandlinger. Men han vil gøre hans yderste. Af prominente navne deltager bl.a. Troels Lund Poulsen, Carl Holst. Her vil Telebilling være vært med lidt vådt og tørt.

Rytterne køre denne dag en 117 km etape fra Kolding til Sønderborg. Efter en pause i Sønderborg fortsætter rytterne kl. ca. 15.45 til Fynshav for at tage færgen kl. 17.00 mod Fyn.

Sønderborg Cykle Klub vil gerne opfordre ryttere til enten om morgenen at cykle med formand Jens Lausten Hansen til Kolding (man tilmelder sig selv hos Løkkefonden og der er afgang fra Sønderborg kl. 6.15) og følge Løkkefonden retur til Sønderborg eller køre Løkkefonden i møde og følge dem den sidste strækning. Ruten Løkkefonden følger kan ses her

Der kan læses mere om projektet her: Løkkefonden

Generelt er Løkkefondens formål at give drenge på kanten af samfundet en ny chance ved at skabe en række projekter, der bringer dem tilbage i fællesskabet (Løkkefonden er en upolitisk organisation)

[powr-countdown-timer label=”Enter a Label 3″]

160 km træningstur for seniorne

I dag kørte klubbens seniorer deres årlige længere træningstur. Ruten var på ca. 160 kilometer og gik via Aabenraa/Rødekro, Vojens, Haderslev og retur via vandet ved Genner Bugt til Sønderborg.

Det gik trods alt ikke opad på hele turen.
Det gik trods alt ikke opad på hele turen.

Dagen var præget af rakt tempo det meste af dagen. Raks tempo vil sige 34-35 km/t når der blev kørt normal tempo. Så hvis det ikke havde været for pauser i Haderslev og på hjemvejen i Aabenraa ville rytterne have været meget hurtigt hjemme igen.

Vejret viste sig så fra den bedre side. Den evige vind som har præget foråret var ikke så kraftig, men solen dukkede først op fra en skyfri himmel da rytterne var hjemme igen.

Lars-Bo Marcussen overvejede lige at tage en ekstra tur inden han var hjemme igen for at nå op på 200 km. Men modvinden fra Sønderborg til Høruphav gjorde han ombestemte sig (sofaen/sengen trak mere end modvinden)

I dag fylder Sønderborg Cykle Klub 75 år

Logo 75 år tilpassetFor 75 år siden tog cykelhandler A. Andersen og bybud Arnold Jensen initiativ til et møde på Café Meier på Rådhustorvet i Sønderborg. Udfaldet at dette møde blev at ”krigsbarnet” Sønderborg Cykle Klub blev født den 17. juni 1940.

Æresformand for Sønderborg Cykle Klub Jørgen Rudolf Hansen, "e baghe"
Æresformand for Sønderborg Cykle Klub Jørgen Rudolf Hansen, “e baghe”

Allerede i 1941 arrangerede Sønderborg Cykle Klub hele 4 landevejsløb og mange træningsløb blev kørt på rundstrækningen Parkgade, Sundquistgade, Ringgade og Ringriddervej. Sidstnævnte ville i dag være umuligt idet vejene nu nærmest ligger i centrum af Sønderborg.

Den enkeltperson som har betydet mest for Sønderborg Cykle Klub er helt sikkert Jørgen Rudolf Hansen, ”e baghe”. Han overtog formandsposten efter hans far, Jørgen Hansen, i 1953 og gav først stafetten videre til Bent Westergaard Hansen i 1984. Sjældent set at en person sidder på en formandspost i 31 år i en frivillig forening. ”E baghe” har gjort det muligt at mange unge mennesker har haft mulighed for at cykle på konkurrenceniveau og givet de selvsamme unge mennesker oplevelser for livet. Selv den dag i dag er der ryttere, som jævnligt fortæller historier om ”e baghe” til de nuværende ryttere, der desværre ikke nåede at opleve ham.

Så det er med stolthed at Sønderborg Cykle Klubs medlemmer i dag, den 17 juni 2015, kan fejre 75 års jubilæet. Continue reading “I dag fylder Sønderborg Cykle Klub 75 år”

Træningstur, senior, søndag den 21. juni

Søndag den 21. juni køres nedenstående træningstur. Der køres ikke med servicevogn.

Frokost holdes ved Rema 1000 i Haderslev.

Fra Genner og hjem er der så mulighed for at køre rulleskift, hvor alle kan følge med.

Ruten er som følger: Rute, Træningstur 21. juni

Turen går forbi det nye solcelleanlæg 70.000 m2 i Vojens

Turen starter fra klubhuset kl. 9.30 og der køres på landevejscykler.

[powr-countdown-timer label=”Enter a Label 2″]

Klubmesterskab, 30 km. enkeltstart

I dagens nydelige vejr blev årets klubmesterskab i 30 kilometer enkeltstart afgjort. Det fine vejr lokkede dog ikke så mange seniorryttere til at teste dem selv, men så lidt holdkørsel øvet.

Dagens resultat blev:Klubmesterskab 30 km 9. juni 2015

10 kilomter
Lukas Lausen   15:46
Miriam Wind   17:04
Johannes  Rømose Hansen  19:08
Emil Paulsen  19:14
30 kilometer
Jens        (14:10 – 28:49) 43:07
Holdløb (Thomas Jepsen, Simon Madsen og Ole Thøgersen)  (13:24 – 27:09) 40:44
Drengerytterne kørte i dag hurtigere tider end sidste gang.
Efter enkeltstarten cyklede Johannes og Peter Eberle mod Jylland mens resten kørte til Guderup hvor Miriam kørte videre mod Svenstrup mens resten vendte snuden mod Sønderborg. Emil viste godt gå på mod efter hans saddel var blevet sat “nogle” centimeter op.