Sejre i Esbjerg og Odder

I weekenden blev det til sejre for Sønderborg Cykle Klub i henholdsvis Esbjerg og Odder…..

På en flad rute i Esbjerg hvor mange felter kom mere eller mindre samlet hjem fik Lutz Schröder presset sin cykel først over stregen i det 28 mands store felt der kom hjem til afgørelsen. Løbet var over 72 km og blev kørt med en gennemsnitsfart af 41,0 km/t.

I C-klassen var et forholdsvis lille felt til start. Dette følte Thomas Jepsen så ikke just var til hans fordel, idet det så er svært at holde sammen på rytterne. Men i sidste ende lykkedes det. Desværre fik Thomas Jepsen en siver på baghjulet kort før opløbssvinget, så måtte passe på i svinget. Alligevel blev det til en 3. plads efter målfoto om 2. pladsen.

På en ny rute i Odder fik Tom Bøttger Frømling spurtet sig til sejr i et 10 mands stort felt der kom samlet til mål. Løbet var på 81 kilometer og dermed forholdsvis kort for H40-klassen.

Simon Madsen fik en 14. plads i D-klassen.

Klubmesterskab, enkeltstart 18. sept.

I dag blev sidste afdeling af klubmesterskaberne i 10, 20 og 30 km. enkeltstart afgjort…..

De deltagende ryttere
De deltagende ryttere

I dejlig temperatur er det jo ingen sag at køre enkeltstart. Så 7 friske ryttere stillede op og det skulle vise sig, at der var forholdsvis tæt kamp om 5 af placeringerne. Alle ryttere valgte kun at tage kampen om de 10 kilometer.

Placeringer og tider blev:

1. Karsten Andersen 15.35
2. Jørn Nielsen 16.31
3. Lukas Dahl Lausen 18.35
4. Mads Vestergaard 19.00
5. Tina Kristensen 19.08
6. Miriam Krickau Wind 19.25
7. Rasmus Tækker 19.37

Efter enkeltstarten var der så lidt træning for de ryttere der ønskede det.

Sejr til Sønderborg Cykle Klub

I weekends våde løb i henholdsvis Kolding og Haderslev blev det til en enkelt sejr…..

Sejren kørte Sven Magnussen hjem i H50 i fornemste vis ved at køre fra feltet sammen med en anden rytter 4 kilometer fra mål. I to-mandsspurten ramte Sven Magnussen så målstregen først. I det 15 mands jagtende felt kom Lars-Bo Marcussen ind på en samlet 4. plads og Jørn Nielsen ind på en samlet 15. plads. En yderligere sejr til Sønderborg Cykle Klub kunne Jens Lausten Hansen have sørget for, hvis baghjulet havde holdt luft de sidste 16 kilometer også.

Søndag var der så løb i Haderslev og igen med regn fra oven. Her kørte Thomas Jepsen et godt løb i C-klassen over 110 kilometer. Det hårde opløb gjorde ham mør, men med de sidste kræfter vandt han hovedfeltets spurt og blev samlet nummer 4.

I H50 spurtede Lars-Bo Marcussen sig til en 5. plads med et næsten fladt forhjul.

I D-klassen kørte Simon Madsen ind på en 12. plads blandt 23 ryttere i en massespurt om sejren.

I U16P havde Miriam Wind debut som cykelrytter.

En fornøjelig drenge-pige-træning

Og de kører ikke som en sæk lopper…..

for drengetræning 2014Med 13 deltagere til drenge-pige-træningen her til aften var det en ren fornøjelse at være deltager. Trods forskellig styrke blandt rytterne formodes det at alle fik noget ud af det, fordi der er fri kørsel en del af tiden og opsamling bagefter. Godt at se at de ryttere der har været med i længere tid får kamp til stregen fra de nye deltagere.

Så hvis en seniorrytter i ny og næ har brug for en mere stille træning, så kan det være en god ide at deltage hos de unge. Så kan der jo også gives et fif eller to undervejs.

Et tip til de forholdsvis nye ryttere er, hvis man ikke ejer en vindvest at tage nogle stykker avispapir ind under ryttertricoten. Det både varmer og tager vind fra brystet og maven. Effektivt og billigt.

Regn, regn og atter regn

Årets første efterårsdag ramte Sønderborg Løbet…..

Regnvåde veje.

Men det gjorde ikke så meget for rytterne fra Sønderborg Cykle Klub. Simon Madsen kom med i det afgørende udbrud tidligt i løbet i D-klassen. Til sidst skulle 3 ryttere afgøre løbet mellem sig. I den sidste sidevind viste følgesvendene deres styrke, således at Simon Madsen måtte tage sig til takke med en tilfredsstillende 3. plads.

H50-klassen var løbet præget af et langt udbrud fra Ole Thøgersen, Nyborg Cykle Klub der vandt med 7 minutter ned til nr. 2. Bagved blev Klaus Haaning nr. 3 i det der kunne kaldes for hovedfeltet og fik en samlet 4. plads. Af og til træner Ole Thøgersen med rytterne fra Sønderborg Cykle Klub. Om det så er grunden til hans pragt præstation er nok at tage munden for fuld.

I C-klassen kørte Thomas Jepsen et fint løb i et splittet hovedfelt. Til sidst viste Thomas Jepsen igen sin spurtstyrke og fik en samlet 5. plads efter en 2. plads i et meget decimeret hovedfelt..

Derudover var der præmier til Tom Böttger Fromling og Azael Larsen i H40-klassen med henholdsvis en 8. og 12. plads.

De unge ryttere havde en knap så heldig dag. Rasmus Tækker (U13) styrtede i Høruphav nærmest et stenkast fra hans hjem, mens Nicolai Clausen i U17 punkterede.

Ellers forløb dagen godt og Sønderborg Cykle Klub vil gerne takke alle hjælpere, sponsorer samt myndigheder, der gør sådan en dag mulig.

Talentløbet 7. august

Trods en fantastisk sommer måtte Sønderborg Cykle klubs sidste talentløb i år afvikles på våde veje…..

Torsdag den 7 august kørte Sønderborg cykle klub talent løb på køreteknisk anlæg.
6 deltagere var mødt op på en lun og stille aften med let regn.

Løbet blev kørt som et omnium med 4 discipliner

Resultat en omgang på tid (700 meter)

1. Tina Kristensen 1.05.00
2. Miriam Wind 1.17.50
3. Rasmus Tækker 1.18.50
4. Malthe 1.20.50
5. Mads 1.51.50
6. Mathias 1.58.00

Resultat udskilningsløb

1. Rasmus Tækker
2. Tina Kristensen
3. Malthe
4. Miriam Wind
5. Mathias
6. Mads

Resultat handicapløb

1. Miriam Wind
2. Rasmus Tækker
3. Malthe
4. Tina Kristensen
5. Mads
6. Mathias

Resultat samlet start

1. Rasmus Tækker
2. Miriam Wind
3. Malthe
4. Tina Kristensen
5. Mads
6 Mathias

Samlet stilling

1. Rasmus Tækker 7 point
2. Miriam Wind 9 point
3. Tina Kristensen 11 point
4. Malthe 13 point
5. Mads 21 point
6. Mathias 23 point

Reklamefilmen skudt

I dag lærte rytterne at man som skuespiller skal have god tålmodighed…..

I den dejlige sommervarme stillede 16 ryttere op med godt humør, således at Sønderborg Cykle Klubs kommende reklamefilm kunne komme i kassen. Filmen blev både skudt fra landjorden samt fra helikopter. Nu venter så et større redigeringsarbejde inden http://www.zoom-film.dk/ kan præsentere Sønderborg Cykle Klubs reklamefilm. Men den er helt sikkert ventetiden værd.