Sikkerhed i forbindelse med cykelløb

Hovedkontoret indefor DCU har udsendt følgende pressemeddelelse i forbindelse med uheldet i forbindelse med løbet i Sorø den 4. maj…..

Danmarks Cykle Union arbejder aktiv for bedre sikkerhed ved cykelløb

Søndagens cykleløb ved Sorø på Sjælland blev beklageligvist ramt af et uheld, hvor Mads Herschend fra Team Vivelo-IBT Isolering i A-klassen, ramte en modkørende trafikant. Danmarks Cykle Union beklager hændelsen, og ønsker Mads rigtig god bedring. “Vi er glade for at høre, at Mads formentlig ikke får varige mén”, udtaler Danmarks Cykle Unions direktør David Gullberg.

Uheldet understreger behovet for fokus på sikkerhed ved danske cykelløb, noget som Danmarks Cykle Union tager meget alvorligt og arbejder aktivt for at forbedre. Helt konkret har Danmarks Cykle Union allerede adresseret problematikken overfor justitsministeren ved et møde den 25. marts, hvor Danmarks Cykle Union foreslog en række konkrete tiltag der kan forbedre sikkerheden ved løbene på en række områder. Et af forslagene er, at de såkaldte racemarshalls der assisterer på motorcykler, skal have mere konkrete muligheder for at assistere ved cykleløb. I denne forbindelse er Danmarks Cykle Union i gang med at udarbejde et forslag til en konkret uddannelse for racemarshalls.

“Der er altid en risiko, når man afvikler sport i åben trafik. Men uheld som det vi så søndag, skal vi gøre alt vi kan, for at undgå i fremtiden. Derfor arbejder vi aktivt på en række indsatsområder”, forklarer David Gullberg.

“Først og fremmest har vi startet en dialog med politiet om at få prioriteret ressourcer til ledsagelse ved vores løb. Det gør vi konkret ved, at invitere alle politidirektører til en drøftelse af, hvordan vi i fællesskab kan få prioriteret de rigtige ressourcer til cykleløb. Dernæst vil vi fortsat, i samarbejde med distrikter og klubber, arbejde på, at vi ved ansøgningen til kommunerne får skabt en forståelse af, hvor vigtigt det er at få tilladelse til at ensrette vejene på kritiske steder på ruten. Desuden skal vi udbygge vores dialog med billisterne”, pointerer David Gullberg.

Danmarks Cykle Union har derfor taget initiativ til et møde med bilisternes interesseorganisation FDM den 22. maj, for at få yderligere skub på dialogen mellem cykelryttere og billister. Desuden er der som tidligere nævnt inviteret til et møde og yderligere dialog med politikredsene, i første omgang de fem sjællandske politikredse. Mødet finder sted i starten af juni.

Danmarks Cykle Unions Distrikt Sjælland, der faciliterer de sjællandske cykleløb, har på baggrund af søndagens uheld, sat punktet ”sikkerhed” øverst på dagsordenen på bestyrelsesmødet mandag aften. ”På distriktsbestyrelsesmødet vil vi drøfte, hvordan vi i distriktet bedst muligt kan understøtte og bistå vores klubber i arrangementerne, således at vi sammen med den enkelte klub, kan få den maksimale sikkerhed ved vores løb” udtaler Danmarks Cykle Unions Distrikt Sjællands næstformand Søren Knudsen.

“Søndagens uheld understreger, at vi til stadighed skal arbejde på at få højnet sikkerheden på alle niveauer, og bekræfter os i, at vi fortsat skal have et specifikt fokus på området i den kommende tid”, slutter David Gullberg.

3. plads til Thomas Jepsen

I dagens løb i Skive blev det til en 3. plads til Thomas Jepsen…..

for skive thomas jepsen 2014Løbet startede allerede ved 9-tiden hvilket betød at vinden var tiltagende gennem løbet. Så i D-klassen skete den afgørende udskildning i løbet på løbets sidste omgang. Generelt var løbet præget af med- og modvind. D-klassens opløb skulle afgøres blandt ca. 15 ryttere. Lige da Thomas Jepsen skal til at åbne for hans spurt sker der et styrt lige foran ham. Efter et “jump” over et baghjul åbnes spurten som resultere i en 3. plads.

I H50 bliver Lars Bo Marcussen nr. 8 efter en 3. plads i hovedfeltets spurt.

Lindenbergsport Cup, 4. afd., køres i Sønderborg

Sønderborg Cykle Klub har indgået aftale med DCU om at U19-rytternes 4. afd. af Lindenbergsport Cup køres i Sønderborg den 17. august…..

Lindenbergsport Cup er U19-rytternes svar på A-klassens Post Cup.

Så der er lagt op til spændende cykelløb af de kommende danske stjerner, når U19-klassen vil afslutte Sønderborg Cykle Klubs åbne landevejsløb søndag den 17. august.

Hjælperplan komplet

Det lykkedes at finde hjælpere til nærmest alle arrangementer i Sønderborg Cykle Klub 2014…..

Dette har kun kunnet lade sig gøre via den opbakning og gå på mod som bestyrelsen oplevede til generalforsamlingen. Tak til alle som har meldt sig som hjælpere. Dette har lettet bestyrelsens arbejde meget, samt givet Sønderborg Cykle Klub mod på at lave flere arrangementer i fremtiden.

Hjælperne vil blive kontaktet af tovholderen i passende tid inden arrangementet.

Hvem der skal hjælpe hvornår kan ses på denne plan

Der er dog stadig plads på skolebesøget den 24. april plus de skolebesøg som ikke er fastsat endnu til efteråret. Så hvis der er en der har lyst til frisk luft en formiddag og hjælpe træner Jørn Nielsen, så giv besked til en fra bestyrelsen.

Champagneløbet 2013 – afgørelsen

Traditionen tro afsluttede Champagneløbet året i Sønderborg Cykle Klub…..

Årets løb havde 5 poster placeret på Kær Halvø, 5 poster på Sundeved og en enkelt på Ringridderpladsen. Med 3 minutters mellemrum blev holdene sendt afsted. Holdet hvor Nicolaj Clausen deltog blev dog lidt forsinket da en luftpumpe først skulle i brug for at cyklen var funktionsdygtig. Til gengæld afslørede Nicolai at han er fast gæst hos Burger King. Han kunne hurtigt se at 2 poster lå i det område.

Ude på ruten var der også lidt dramatik. Tonni Johannsen punkterede, men hans makker Thomas Jepsens forældre boede lige i nærheden, så det blev til et hurtigt cykelskift. Holdet med Jesper Schack og Klaus Haaning blev set ude på ruten flere gange. Men sjældent i nærheden af hinanden. Til gengæld nåede de som eneste alle poster på den 32,5 km lange rute.

Spørgsmålene ude ved posterne handlede alle om tegneserier. Så vinderne blev udnævnt som værende et tegneseriehold. Med alle hold tilbage i Klubhuset skulle vinderne findes og årets sejrspræmien var en DM-t-shirt fra 2009 og en guldmedalje.

Resultatet blev at Jesper Schack/Klaus Haaning vandt en kneben sejr over Tonni Johannsen/Thomas Jepsen.

Efter præmieoverrækkelsen var der fællesspisning med champagne til. Jo mere alkohol der kom indenbords jo mere løssluppen blev snakken. Det endte at med at Patrick Wildenrath åbenhjertet kaldte Lars-Bo Marcussen for en snegl på cykel. Herefter blev der indgået et væddemål om at den som i den kommende sæson fik færrest officielle point skal give den anden en snegl fra bageren. Så følg den kommende sæson med spænding.

Resultatlisten fra årets løb kan ses herunder:
1. Jesper Schack og Klaus Haaning, 11 poster, 7 rigtige svar, 4 minutter straf, 50 point.
2. Tonni Johannsen og Thomas Jepsen, 9 poster, 7 rigtige svar, 48 point.
3. Karsten Andersen og Rasmus Kolmos Schmidt, 8 poster, 6 rigtige svar, 42 point.
4. Lars-Bo Marcussen og Viggo Clausen, 7 poster, 2 rigtige svar, 27 point.
5. Jørn Nielsen, Patrick Wildenrath og Nicolai Clausen, 4 poster, 4 rigtige svar, 9 minutter straf, 23 point.

Spørsmålene kan ses herunder (rigtige svar er fremhævet)

Spørgsmål 1
Andres And bor på Paradisæblevej. Men hvad er nummeret?

1. 111

2. 222

3. 333

4. 444

Spørgsmål 2
Hvor mange numre af Anders And er der ca. udkommet i
Danmark?

1. 2000

2. 3000

3. 4000

4. 5000

Spørgsmål 3

Kan en tegneserie være uden tekst?

1. Ja

2. Nej

Spørgsmål 4
Rasmus Klump udkom på frimærke den 16. januar 2002.
Hvad var værdien?

1. 3 kr.

2. 4 kr.

3. 5 kr.

4. 6 kr.

Spørgsmål 5
Hvilken farve har Rasmus Klumps bukser?

1. Røde

2. Hvide

3. Røde og hvide

Spørgsmål 6
Hvordan kan man vinde ”Rasmus Klump prisen”?

1. Ved sportslige præstationer

2. Vinde en pandekage-konkurrence

3. Være et godt eksempel for andre danskere

4. Vinde en jule-lodtrækning

Spørgsmål 7
En af Rasmus Klumps venner hedder Pelle. Han er en:

1. Pellikan

2. Sæl

3. Struds

4. Bjørn

Spørgsmål 8
Hvad hedder Joakim von And på norsk?

1. Joakim von Anka

2. Scrooge McDuck

3. Skrue McDuck

4. Roope Ankka

Spørgsmål 9
Hvad hedder Georg Gearløs i Sverige?

1. Petter Smart

2. Oppfinnar-Jocke

3. Pelle Peloton

4. Gyro Gearloose

Spørgsmål 10
Hvad hedder Garfields dyrlæge?

1. Harald

2. Futte

3. Lisbeth

4. Signe

Spørgsmål 11
Hvem skabte tegneserien Basserne?

1. Jens Fup

2. Jim Davis

3. Mort Walker

4. Vilhelm Hansen

Klubmesterskab, 1000 meter og Handicap

Årets sidste pokaler blev der i dag kæmpet om på Kær halvø…..

1000 meter poklen blev afgjort i lunt vejr med let finregn. Vinden lå let ind fra siden. Resultatet blev som følger:

1. Tonni Johannsen – 1.18
2. Tom Bøttger Frømling – 1.18
3. Karsten Andersen – 1.21
4. Patrick Wildenrth – 1.21
5. Rasmus Kolmos Schmidt – 1.30
6. Jørn Nielsen – 1.31
7. Nicolai Clausen – 1.31
8. Brian Lausen – 1.35
9. Mads Peter Magnussen – 1.44
10. Lukas Lausen – 1.48
11. Mads Westergaard – 1.52

Herefter cyklede rytterne til Rønhave gård hvor handicapløbet skulle afgøres. Drengerytterne skulle ud på 20 kilometer mens ungdom-senior skulle køre 40 kilometer. Handicppet blev udregnet ud fra årets enkeltstartstider og rytterens formåede styrke.

Hos drengene var der til sidst tæt opløb mellem Mads Peter Magnussen og Nicolai Clausen. Mads Peter Magnussen vandt løbet idet han ved Hestehave kiggede bagud og opdagede at Nicolai Clausen var på ved op til ham. Med de sidste kraftnstrængelser lykkedes det at holde Nicolai Clausen bagved som på de sidste meter opgav at vinde.

Hos ungdom-senior valgte Rsmus Kolmos Schmidt at satse på solokørsel. Jørn Nielsen, Patrick Wildenrath og Karsten Andersen fandt hurtigt sammen i et samarbejde, mens Tom Bøttger Frømling lukkede hans hul til Tonni Johannsen på anden omgang. Ved god ensartet solokørsel holdt Rasmus Kolmos Schmidt konkurrenterne bagved og fik en flot sejr. Tom Bøttger Frømling havde taget det meste af føringen i hans gruppe og satte Tonni Johannsen kort før Kær by på sidste omgang. Igennem Kær by indhentede Tom Bøttger Frømling trioen foran. Efter at have sundet sig lidt rykkede Tom Bøttger fra og kørte i mål som nr. 2.

Samlede resultater blev (handicap / rundetid 1 / rundetid 2 / rundetid 3 / rundetid 4 / samlet tid inkl handicap)

Drengeklassen:
1. Mads Peter Magnussen 0.30 / 18.56 / 18.26 / 37.52
2. Nicolai Clausen 4.00 / 17.21 / 16.38 / 37.59
3. Lucas Clausen 1.00 / 20:18 / 20:22 / 41:40
4. Mads Westergaard 0.00 / DNF / DNF

Ungdom – Senior
1. Rasmus Kolmos Schmidt 0.10 / 15.54 / 15.46 / 15.40 / 15.28 / 1.02.48
2. Tom Bøttger Frømling 7.10 / 14.26 / 14.32 / 14.31 / 14.02 / 1.04.41
3. Patrick Wildenrath 4.20 / 15:15 / 15.06 / 15.08 / 15.01 / 1.04.50
4. Karsten Andersen 4.40 / 14.55 / 15.06 / 15.08 / 15.12 / 1.05.01
5. Jørn Nielsen 3.20 / 16.15 / 15.06 / 15.08 / 15.12 / 1.05.01
6. Tonni Johannsen 5.20 / 15.13 / 15.35 / 14.31 / 16.17 / 1.06.56
7. Kasper Pedersen 0.00 / 18.17 / 19:46 / 20:42 / DNF / DNF

Eftersom Tonni Johannsen var den eneste gennemførende ungdom – senior rytter uden licens vinder han motionsmesterskabet.

Sejr til Lars-Bo Marcussen

Som sæsonafslutning deltog Sønderborg Cykle Klub i weekenden i løb i henholdsvis Tønder og Bov…..

I H50-klassen viste Lars-Bo Marcussen igen, at han har ramt formen her i efteråret. Halvvejs gennem det 80 kilometer lange løb kom Lars-Bo Marcussen i udbrud med 3 andre ryttere. Via godt samarbejde i udbruddet og Sønderborg-ryttere i hovedfeltet til at sænke farten der, skulle løbet afgøres i en spurt blandt de fire ryttere. Denne spurt vandt Lars-Bo Marcussen suverænt. I H40-klassen blev det til en 4. plads til Tom Bøttger Frømling efter en spurt blandt 8 ryttere.

I Tønder blev det til en 3. plads til Christian Faber i H-40 klassen i en spurt blandt 49 ryttere, der kom samlet til mål efter . I H50 klassen blev det til en 6. plads til Lars-Bo Marcussen i H50-klassen i en spurt blandt 39 ryttere.