Klubmesterskab, 10 kilometer, enkeltstart

10 kilometer klubmesterskabet blev afgjort blandt mange fremmødte ryttere…..

Mads Peter Magnussen kom i mål i fin stil.
Mads Peter Magnussen kom i mål i fin stil.

Denne første tirsdag i september blev 10 kilometer klubmesterskabet afgjort. Som resultatet nedenunder viser var der grupper af ryttere der kørte næsten lige op med hinanden.

1. Tom Böttger Fromling 13.37
2. Klaus Haaning 14.37
3. Azeal Larsen 14.42
4. Patrick Wildenradt 14.50
5. Simon Madsen 15.00
6. Thomas Jepsen 15.02
7. Karsten Andersen 15.11
8. Nicolai Clausen 16.11
8. Kasper Daabeck 16.11
10. Lukas Lausen 18.23
11. Mads Peter Magnussen 20.21
12. Mads Westergaard 20.22

Sejr til Lars-Bo Marcussen

Ved lørdagens løb i Kolding lykkedes det Lars-Bo Marcussen at komme op på den helt store klinge og vinde H50-klassen…..

På en bakket rute lykkedes det Lars-Bo Marcussen at komme i udbrud på første af tre omgange sammen med to andre ryttere. Undervejs mod mål punktere en af følgesvendene og der opstår lidt ueninghed om der skal ventes på de ryttere, der ligger bagved. Med 15 kilometer til mål ender det med, der bliver dannet en gruppe på 11 ryttere i front som holder til mål. Med 250 meter til mål åbner Lars-Bo Marcussen spurten og vinder en suveræn sejr.

Nu er det efterhånden kun uheld der kan forhindre Lars-Bo Marcussen i at rykke op i H40 klassen. Hans efterårssæson har været god med blandt andet en 3. plads i Fåborg.

Post Danmark Rundt – Tak

På vegne af SCK’s bestyrelse vil jeg gerne sige tak til alle hjælpere til Post Danmark Rundt….

På vegne af SCK’s bestyrelse vil jeg gerne sige tak til alle hjælpere til Post Danmark Rundt. Nogle fantastiske dage med en spændende etapeafslutning, flot start, fantastisk vejr, Kongeskibet og MANGE tilskuere. Sikkerheden var i top hos os og der var ingen pletter men kun ros også fra verdensklasse ryttere. Selv Brian Holm roste etapeafslutningen og med ros fra mister smagsdommer him-self kan det vist ikke blive meget bedre.
Jeg var med hele vejen rundt og kun på Frederiksberg var der flere tilskuere end i Sønderborg. Og Sønderborg blev nævnt rigtigt mange gange i radio, tv, aviser og sides på internetet og speakerne nævnte Sønderborg og Dybbøl Banke rigtig mange gange resten af ugen.
Jeg synes også jeg vil nævne vores fantastiske samarbejde med Sønderborg Kommune. Uden dem kunne det heller ikke lade sig gøre.
Personligt synes jeg også det var dejligt at se “gamle” SCK’ere blandt hjælpere og tilskuere.
Endnu en gang TAK.

Mvh Jesper

Her et par sjove links:

http://www.youtube.com/watch?v=lMiFH-_OQxc

http://www.youtube.com/watch?v=TJtYaJl154U

http://www.youtube.com/watch?v=y3AD_s1t44w

http://www.jv.dk/artikel/1595812:Soenderborg–Se-billederne–Post-Danmark-Rundt-fik-varmt-farvel

http://www.6400happimess.com/2013/08/post-danmark-rundt-i-snderborg.html

Billeder fra Post Danmark Rundt

Mark Cavendish. Foto John Magnussen
Mark Cavendish. Foto John Magnussen

Den første venlige sjæl har indleveret billeder fra Post Danmark Rundt til Sønderborg Cykle Klub…..

Billederne kan findes i venstre spalte. Hvis og når Sønderborg Cykle Klub får billeder fra dagene i Sønderborg vil de blive uploadet løbende i linket.

Sønderborg Cykle Klub siger tak for de billeder der vil blive indleveret og i fremtiden vil de indgå i klubbens historiske arkiv.

Lars Løkke Rasmussen i Sønderborg

I dag var vores sponsor TeleBilling vært for besøg af Lars Løkke Rasmussen og hans løkkeriddere…..

Fotosession foran TeleBillings kommende HQ.
Fotosession foran TeleBillings kommende HQ.

Lars Løkke Rasmussen, Reimer Bo Christensen, Carl Holst og Tom Lund havde valgt at lægge vejen forbi Sønderborg i forbindelse med deres cykeltur Danmark Rundt i forbindelse med prominering af Løkkefonden.

Tirsdag havde rytterne kørt fra Odense og via Fynshav til Sønderborg hvor TeleBilling var vært med aftensmad. o­nsdag var TeleBilling så vært med morgenmad og rundvisning af virksomheden. Herefter viste enkelte ryttere fra Sønderborg Cykle Klub gæsterne rundt i Sønderborg, hvor rundstrækningen i forbindelse med det nærtstående Post Danmark Rundt blev fremvist.

Etapeløbssejr til Mads Fenneberg

Mads Fenneberg vandt o­nsdag det 5 dage lange etapeløb, Randers Bike Week.

Et løb bestående af et kort kriterium, landevejsløb, enkeltstart, bakkeløb samt gadeløb.

Allerede fra første etape viste Mads Fenneberg, at han er i god form. En sikker sejr i kriteriet med 38 sekunder til nummer 2 blev det til og dermed skulle Mads Fenneberg køre i gul førertrøje. På anden etape kørte Mads Fenneberg med frontgruppen hjem og dermed var stillingen uændret. Den korte enkeltstart endte med en andenplads dog kun 2 sekunder efter rytteren på andenpladsen. Bakkeløbet skulle vise sig at blive afgørende. Mads Fenneberg satte så hårdt tempo på bakkerne, at han rev sig fri fra konkurrenterne og kørte i mål med et forspring på 1 minut og 36 sekunder og førte dermed løbet med 2 minutter og 12 sekunder inden sidste etape. I gadeløbet holdt Mads Fenneberg sig til rytteren på andenpladsen og blev derved nummer to i gadeløbet men sikker samlet vinder af etapeløbet.

Dermed har Sønderborg Cykle Klub vundet 2 etapeløb i år.