Mads Fenneberg vinder Jysk/Fynsk mesterskab i enkeltstart.

Sønderborg Cykle klub fik i weekenden en jysk/fynsk mester…..

I suveræn stil vandt Mads Fenneberg de Jysk/Fynske mesterskaber i enkeltstart. Løbet forgik ved Viborg og var for Mads Fennebergs vedkommende på 10 kilometer.

Trods den korte distance blev enkeltstarten vundet i suveræn stil. Mads Fennebergs vindertid var på 16 minutter og 48 sekunder eller hele 42 sekunder foran nr. 2.

Dagen efter blev Mads Fenneberg nr. 4 i Jysk/Fynske mesterskaber i linieløb som blev arrangeret af Holstebro CC.

Etapeløb i Østrig, 1. – 5. etape. (opdateret med lidt billeder)

Lutz Schrøder, Christian Faber og Jens Lausten Hansen deltager i disse dage i et master-etapeløb i Tyrol…..

1. etape
Dagens etape var på 128 km og indeholdt 3 stigninger. Den største udfordring var dog vejret. 7 grader og styrtregn var noget af en udfordring især på nedkørslerne. Trods fuld-body indsmøring med varmecreme var det en kold “fornøjelse”.
På første stigning bliver Jens Lausten Hansen opholdt af et styrt, hvilket bevirkede at han endte i anden gruppe da feltet blev splittet. Denne gruppe holdt så sammen til mål og kom imål 2-3 min efter vinderen. Bjarne Olsen, Jan Okslund og Jakob Holk kom i mål sammen med vinderen.
Hvordan det gik Christian Faber og Lutz Schrøder vides pt ikke.
Der resterer 4 etaper endnu og løbet slutter på søndag. Vejrudstigen lover kulde og regn alle dage.

2. etape.
Så har det regnet i 48 timer. Dagens bjergløb blev ændret idet det ville være for farligt at køre cykelløb på smalle nedkørsler. Derved var etapen kun på 45 kilometer, som blev afsluttet med en 2 kilometer stigning på 15%. Den skabte så lidt spredning i det drivvåde felt. Sck-rytterne fik så ingen topplacering. Bjarne Olsen er stadig den bedst placerede dansker efter at være blevet placeret som ca. nr. 10 i dag.
Lørdag består af 2 etaper. Først en 12,5 km bjergenkeltstart og senere et 88 kilometer kriterium.

3. etape.
Dagen startede med tørvejr. Af uforklarlige årsager havde arrangøren flyttet starttidspunktet frem med 30 minutter. De eneste der så ikke vidste det var danskerne. Det bevirkede at John Papsø og Jens Lausten Hansen kom for sent til start til bjergenkeltstarten. Men generelt tog danskerne sig af mere ydmyge placeringer.

4. etape
Kriteriet om aftenen blev på grund af vejret afkortet fra 12 til 8 omgange a 7,6 kilometer. På første omgang var Jens Lauste Hansen uheldig at blive opholdt af en paraply som en post ikke havde styr på. Så den dansede nok så smukt ind i feltet. Herfra var der så dømt solokørsel. De andre ryttere der blev opholdt valgte at udgå. Ellers var der succes til teamet idet Jan Oxlund blev 2’er i kriteriet.

5. etape
Efter endnu en nat med regn var vejene i Østrig oversvømmede og etapen på 90 kilometer blev aflyst. De fleste ryttere var også ved at være møre af regn.
Lutz Schrøder udgik på første etape på grund af regn og kulde.

Etapeløbssejr til Lutz Schröder

I de tre pinsedage har ryttere fra Sønderborg Cykle Klub deltaget i etapeløb som foregik i henholdsvis Silkeborg, Herning og Hammel.

I H50-klassen var der mange ryttere der ryttere der bejlede til den samlede sejr inden sidste etape i Hammel, da tidsforskellene lå indenfor et minut. Lutz Schröder fra Sønderborg Cykle Klub havde på de 2 første etaper holdt sig til i løbene, så hvis han kom i udbrud på sidste etape var en samlet sejr indenfor rækkevidde. Sidste etape var på 87 km. hvor den berygtede Pøt Mølle skulle passeres 3 gange. Halvvejs gennem løbet kom Lutz Schröder i udbrud med 4 andre ryttere. I feltet sad Lars Bo Marcussen og var medvirkende årsag til at udbruddet ikke kun holdt hjem, men også at Lutz Schröder kom i mål med så stort tidsforspring at den samlede etapesejr var en realitet.

I U13 lå Mads Fenneberg også til en sejr inden sidste etape i det han via en 2. og 3. plads på de 2 første etaper førte løbet. Der var ikke store tidsforskelle blandt de førende ryttere, skulle placeringenen på sidste etape blive afgørende for om det blev til en etapeløbssejr. I sidste spurt endte Mads Fenneberg på en 6. plads og dermed en 4. plads i etapeløbet.

Ellers kørte Lars Bo Marcussen et godt etapeløb hvor han placerede sig på henholdsvis en 14.,10. og 11. plads på de 3 etaper.

Som rosinen i pølseenden fik Jens Lausten Hansen en 14. plads i B-klassen i Hammel efter et massestyrt i Herning.

Tilmeldte til indledningsløbet

Følgende ryttere er tilmeldt til indlednigsløbet i Tønder…..

Peter Eberle
Simon Madsen
Jørn Nielsen
Karsten Andersen
Mathias Brügmann Jessen
Rasmus Kolmos Schmidt
Patrick Wildenradt
Azeal Larsen
Klaus Haaning

Tilmeldingen bliver afsendt søndag aften den 24. marts.

Cykelløbene i Nordtyskland aflyst

Løbene i den kommende weekend er aflyst…..

Da der er udsigt til snevejr frem til torsdag og derefter frostgrader, således at de snedækkede veje vil forblive snedækkede har arrangørerne af de to løb i den kommende weekend i Nordtyskland valgt at aflyse løbene.

Evt. betalte startpenge vil blive tilbagebetalt.

Træningslejr 2013 afholdt

Det lykkedes delvist at afholde træningslejren i weekenden…..

Vejrguderne var ikke helt med Sønderborg Cykle Klub da træningslejren 2013 skulle afholdes. Fredag/Lørdag var præget af kraftig blæst mens søndagen måtte aflyses på grund af natligt snevejr.

Fredag mødtes enkelte ryttere til en ca. 60 km. lang træningstur på Sundeved. Med kraftig østenvind gik det hurtigt mod Gråsten, mens hjemturen gik noget langsommere.

Lørdag var vinden så ikke løjet af. Så temperaturen føltes stadig som minus 10 grader når rytterne holdt stille. Seniorne (12 mand) skulle ud på en knap 90 km. tur om formiddagen som indeholdt enkelte intervaller. Modvinden blev så klaret ved godt samarbejde hvor alle bidrog med de føringer de nu kunne. Enkelte valgte kun at tage formiddagens træning med, mens 7 mand var klar til eftermiddagens træning. Denne gik først ud over Kegnæs, hvorefter der skulle trænes i bakker. Efter Kegnæs-turen valgte 4 mand at køre hjem, mens de 3 resterende forsøgte at overleve bakkerne ved Mommark og Fynshav. Efterhånden som turen skred frem kørte de 3 ryttere på 3 forskellige niveauer. Da søndagens træning blev aflyst er “vinderen” af træningslejren Karsten Andersen som havde langt de bedste ben da Hørup Centralskole blev nået for sidste gang.

Drengerytterne fik også gennemført lørdagens træning, hvor de blandt andet kørte 35 km. lørdag formiddag.

Post Danmark Rundt kommer til Sønderborg

Så er det officielt, Post Danmark Rundt kommer igen til Sønderborg…

Så er det officielt, Post Danmark Rundt kommer igen til Sønderborg til sommer.

Bestyrelsen i SCK har i 3 år arbejdet på at få Post Danmark til Sønderborg igen og det er nu lykkes. Vi skal sågar både hoste mål på 2. etape samt starten på 3. etaper, Kongeetapen til Vejle.

Helt fantastisk og kun muligt med godt samarbejde med Sønderborg Kommune.

Mens de professionelle kæmper deres kamp er det også muligt for motionisterne at prøve kræfte med Kongeetapen. Se mere her: http://kongeetapen.dk/

SCK skal naturligvis hjælpe til og det giver et godt tilskud til klubkassen, så reserver allerede nu den 1. og 2. august

Læse mere om Post Danmark Rundt her: http://www.postdanmarkrundt.dk