Medaljer til Sønderborg Cykle Klub

Der var 2 medaljer til Sønderborg Cykle Klub i forbindelse med de Jysk Fynske Mesterskaber i Holstebro…..

For Sønderborg Cykle Klub stillede Mads og Mikkel Fenneberg op til de Jysk Fynske Mesterskaber.

Første mand i ilden var Mads Fenneberg i U11-klassen. Efter planen skulle Mads Fenneberg køre 10 kilometer spurt. Han startede fantastisk hvilket måske overraskede nogle. For ved vendepunktet fortsatte Mads Fenneberg lige ud. Da det gik op for ham vendte han rundt og kørte igen forbi vendepunktet. Så selv om han kørte med alt hvad remmer og carbon kan holde kostede det dyrt at få lov til at tage en omvej. Mads Fenneberg fik sig dog kørt op på en flot andenplads. Uden omvejen ville det være blevet til en suveræn guldmedalje.

Mads Fenneberg på podiet.
Mads Fenneberg på podiet.

Senere på dagen skulle U15-klassen hvor Mikkel Fenneberg skulle til start. Foran ham ventede hans livs enkeltstart. Efter flot kørsel i 15 kilometer (uden omveje) kunne Mads Fenneberg køre sig ind på en flot og lidt overraskende 3. plads og dermed en bronzemedalje.

Mikkel Fenneberg med alle præmietagerne.
Mikkel Fenneberg med alle præmietagerne.

Flotte resultater i Pinsen

Pinsen bød på flere sejre og andre flotte præstationer…..

Desværre var Sønderborg Cykle klub også ramt af uheld. Til de skadeslidte ønsker Sønderborg Cykle Klub god bedring.

Læs mere om pinsen under løbsreferater.

Træning i regnvejr

Rytterne i Sønderborg Cykle Klub træner også i regnvejr…..

På nedenstående link kan en helt almindelig våd træningsdag inklusiv skiltespurt ved Fynshav:

zoom-film

Vil man se mere profesionel cykling kan “En forårsdag på Heden” anbefales (varighed ialt ca. 60 minutter):

Del 1

Del 2

Sejr til Klaus Haaning

Foto: Viggo Hauglund.
Foto: Viggo Hauglund.

På hjemmebanen kørte Klaus Haaning endnu en sejr hjem…..

Med sejren blev Klaus Haaning den første rytter fra Sønderborg Cykle Klub der opnåede en oprykning i år.

Læs mere om de lokale rytters resultater under løbsreferater.

Kyllingen deltager i Fri Cykler Sønderborg Løbet

Det er med stor glæde at Sønderborg Cykle Klub i dag har fået oplyst fra Team Christina Watches O­nfone at Michael Rasmussen deltager på lørdag…..

Hermed stiller Christina Watches O­nfone op i noget nær stærkeste opstilling. Foruden “Kyllingen” har de også supersprinteren og tidligere Spanien Rundt etappevinderen Angelo Furlan med til start. Dette beviser at Christina Watches O­nfone tager løbet i Sønderborg seriøst og ønsker det Jysk Fynske Mesterskab.

Nu er der ihvertfald lagt i kakkelovnen til cykelløb på højt niveau.

SCK ligger godt på statistikken

Den topfriske statistisk viser …

Takket være en super start på sæsonen ligger Sønderborg Cykle Klub nu placeret på en flot 12. plads i det Jysk/Fynske.

Til sammenligning var vi sidste år nummer 54.

Godt kørt 🙂

Hilsen fra en tilfreds formand
Jesper

SCK på Facebook

Sønderborg Cykle Klub er nu kommet på……..

Sønderborg Cykle Klub er nu kommet på Facebook. Søg efter Sønderborg Cykle Klub og bed om at blive optaget.

Kun fantasien sætter grænser for hvad det kan bruges til men her og nu tænkes på fotos, aktuelt fra årets løb, nye/gamle historier, chat mm.

Siden er både for gamle og nyere SCK’ere.

Vi ses på FB.