1000 meter og handicap-løbet afgjort

På en blæsende lørdag var 16 cykelryttere mødt op for at afgøre kampen om disse pokaler.

SCK-rytterne inden 1000 meter løbet.
SCK-rytterne inden 1000 meter løbet.

1000 meter pokalen er der blevet kørt om siden 1982, hvor Sønderborg Cykle Klubs nuværende formand, Jesper Schack, vandt. Samme formand har så også rekorden som lyder på 1.07.98. Om det så var tid til at slå denne rekord på en halvkold oktober dag, skulle tiden vise. Nok ikke så mange som troede på det med en vind på 14 m/s fra sydøst, hvilket betød modvind. Ret hurtigt viste det sig også at vinden havde sin indflydelse, og det skulle vise sig at aldrig er pokalen blevet vundet med en så langsom tid. Næppe heller aldrig med en så stor tidsmargin. Resultatet blev:

1.Morten Hugener Nielsen 1.42.18
2. Tom Bøttger 1.53.27
3. Lars Bo Marcussen 1.55.90
4. Klaus Haaning 1.56.43
5. Karsten Bonde 1.56.50
6. Karsten Andersen 1.57.27
7. Jesper Schack 1.59.59
8. Frank Nissen 2.03.05
9. Patrick Wildenrath 2.05.55
10. Mikkel Fenneberg 2.12.87
11. Sebastian Urskov 2.14.99
12. Mathias Jessen 2.15.55
13. Amalie Watt Sundstrup 2.31.46
14. Mads Fenneberg 2.58.34
15. Rasmus Kolmus Schmidt 3.01.05
16. Mads Peter Magnussen 3.05.55

Efter 1000 meter løbet skulle rytterne ud på et handicapløb. Pokalen er for seniorernes vedkommende blevet kørt om siden 1982, mens drenge/pige-rytterne har kørt om deres pokal siden 1990. Løbet afgøres efter formodet indbyrdes styrke. Således starter den formodet svageste rytter først og efter styrke sendes de resterende afsted. Første rytter på målstregen har vundet løbet. Seniorerne skulle køre 30 km, mens drengerytterne blev sendt ud på 20 km. Gældende for begge løb var at de var meget spændende og med en vis dramatik.

Rasmus Kolmus Schmidt vinder for 2. år i træk.
Rasmus Kolmus Schmidt vinder for 2. år i træk.

Hos drengene blev Mads Peter Magnussen, Rasmus Kolmus Schmidt og Mads Fenneberg sendt afsted med kort mellemrum. Lang tid efter blev Mathias Jessen, Mikkel Fenneberg og Sebastian Urskov sendt afsted. Efter første runde (10 km.) havde Rasmus Kolmus Schmidt lagt sig i front, men Mads Fenneberg var kun 15 sekunder efter. Så der var lagt op til en spændende afslutning. Men lige før Mads Fenneberg er ved at komme helt op, må han udgå med en skade i hoften. Trods samarbejde bagved når Mikkel Fenneberg, Sebastian Urskov og Mathias Jessen aldrig op i nærheden af sejren og Rasmus Kolmus Schmidt. Så de placerede sig i nævnte rækkefølge. Mads Peter Magnussen kæmpede indædt sig igennem løbet, men han måtte sande, at han nok havde fået et lidt unfair handicap.

Resultaterne i overblik:

Drengeklassen: (handicap /1. runde /2. runde /Tid inkl. handicap)

1. Rasmus Kolmus Schmidt 0.15 / 21.45 / 21.48 / 43.48
2. Mikkel Fenneberg 11.25 / 17.40 /17.07 / 46,12
3. Sebastian Urskov 11.35 / 17.30 / 17.09 / 46.14
4. Mathias Jessen 11.00 / 18.05 / 17.10 / 46,15
5. Mads Peter Magnussen 0 / 25.22 / 27.49 / 53.13
6. Mads Fenneberg 1.15 / 21.02 / DNF / DNF

Lars Bo Marcussen kører over målstregen.
Lars Bo Marcussen kører over målstregen.

Hos senioerne skulle de stærkeste rytter beslutte sig for om de ville samarbejde eller forsøge at køre enkeltvis igennem løbet. De viste sig at nøglen til sejr i dag var sejr. Jesper Schack og Lars Bo Marcussen valgt med det samme at samarbejde. Det samme gjorde Karsten Andersen og Klaus Haaning. Imellem disse par var så Karsten Bonde, som måtte sande at han nok lige skal med ud at træne lidt mere og lære lidt teknik inden han også sidder med, så han udgik efter 10 km. Bagerst valgte Morten hugener Nielsen og Frank Nissen at de ikke ville samarbejde med Tom Bøttger. Resultatet af dette blev at ingen af de tre nåede at komme i nærheden af sejren. Allerforrest kæmpede Amalie Watt Sundstrup og Patrick Wildenrath hver især en indædt fight for at komme igennem de 20 km. Halvdelen af Amalies forspring var væk efter 10 km. Til gengæld var Patrick Wildenrath ikke så lang efter, så måske de kunne samarbejde sig i mål inden næste gruppe. Dette lykkedes ikke, da de to efterfølgende grupper smeltede sammen og overhalede Amalie Watt Sundstrup og Patrick Wildenrath. Så til sidst skulle Lars Bo Marcussen, Jesper Schack, Karsten Andersen og Klaus Haaning afgørede det mellem sig. Karsten Andersen forsøger langt udefra med et overraskelsesangreb. Men de andre er vågne, så Lars Bo ender med at vinde en sikker spurtsejr med nogle cykellængder til Jesper Schack og Karsten Andersen. Patrick Wildenrath kæmper sig ikke så lang tid efter i mål, mens Amalie Watt Sundstrup må se sig overhalet af alle. Trods det at Frank Nissen og Morten Hugener Nielsen samarbejde hele vejen lykkedes det dem kun at øge deres forspring med 14 sekunder ned til Tom Bøttger.

Ungdom – Junior – Senior: (Handicap / 1. runde / 2. runde / 3. runde / Tid inkl. handicap)

1. Lars Bo Marcussen 8.15 / 17.00 / 16.24 / 16.11 / 56,50
2. Jesper Schack 7.30 / 17.45 / 16.24 / 16.11 / 56,50
3. Karsten Andersen 9.00 / 15.47 / 15.52 / 16.11 / 56.50
4. Klaus Haaning 9.15 / 15,32 /15,52 /16,21 / 57.00
5. Patrick Wildenrath 4 / 18.09 / 18.10 / 16.53 / 57,12
6. Morten Hugener Nielsen 12.00 / 16.28 / 15.28 / 15.28 / 59.24
7. Frank Nissen 12.20 / 16.08 / 15.28 / 15.37 / 59.33
8. Tom Bøttger 13.00 / 15.45 / 15.46 / 15.48 / 1.00.18
9. Amalie Watt Sundstrup 0 / 20,49 / 21.02 / 21.19 / 1.02.10

Derefter kørte rytterne og forældrene tilbage til klubhuset, hvor klubben var vært for pizza-spisning, mens der blev fortalt lidt om det forgangne år og planerne fremover. Derefter var en dejlig og hyggelig desværre alt for hurtigt overstået og de personer som ikke kunne deltage gik glip af en god oplevelse.

Yderligere billeder kan ses på SCKs forum.

3. plads til Mads Fenneberg

Flot kørsel af unge Mads Fenneberg.

Mads Fenneberg gik ind til Hydroløbet i Tønder med stor optimisme. Efter hans agressive kørsel i Haderslev mente han at formen var ok. En smule blæst på ruten skulle ikke betyde noget og brostenene i Møgeltønder mente Mads Fenneberg ruten lå lige til ham.

I begyndelsen af løbet forsøgte Mads Fenneberg at stikke fra feltet. Men det havde Mads Fenneberg ikke megen held med. Så i stedet lagde han sig i front af feltet og holdt en gennemsnitsfart på 33 km/t. Dette tempo var så hårdt at feltet blev sprængt i to. På den måde kom 6 ryttere samlet ind til opløbet. Da spurten blev sat ind, kunne Mads Fenneberg godt følge de andre,men kunne ikke komme forbi de to forreste, men han vandt en knap 3. plads som han vandt med en lille cykellængde. Så det var en forpustet Mads Fenneberg der kunne nyde podiet fra 3. position efter en lang spurt.

Derudover blev det til en imponerende flot 4. plads til Klaus Haaning, der kom alene i mål, i H50.

I C-klassen viste Karsten Andersen spurtstyrke og besatte en 8. plads.

Lars Bo Marcussen fik spurtet sig ind på en 9. plads i hovedfeltet i H40-klassen. I den spurt blev han så nummer 6. I samme felt overraskede den tidligere A-rytter Ole Mikkelsen ved at blive nummer et udenfor præmierækken med en 16. plads.

Efter Tønder-løbet ser kampen om året rytter således ud:

Lars Bo Marcussen 69 point
Frank Nissen 60 point
Morten Hugener Nielsen 44 point
Tom Bøttger 31 point
Mikkel Fenneberg 22 point
Karsten Andersen 22 point
Klaus Haaning 19 point
Mads Fenneberg 16 point

Mads Fenneberg spurter.
Mads Fenneberg spurter.

Ny sejr til Frank Nissen

Løbet i Svendborg blev det til endnu en triumf for Frank Nissen…..

Læs løbsreferatet under “Løbsreferater” hvor Frank Nissens kamp for sejren er beskrevet. Derudover kan en meget spændende stilling, inden årets sidste løb i Tønder og Bov, køres ses. Sjældent har kanpen om den pokal været så knivskarp.

Frank Nissen sejrede i Haderslev

På regnvåde veje kørte Frank Nissen søndag den 12. september en sikker sejr hjem til Sønderborg Cykle Klub…..

Frank Nissen øverst på podiet.
Frank Nissen øverst på podiet.

Frank Nissen kom, så og sejrede alene i Haderslev i H50-klassen. Så kort og enkelt kan det skrives.

I vanlig Frank Nissen stil angreb han tidligt i løbet. Første gang feltet skulle op ad den stejle bakke fra Kalvø Vig blev hans angreb sat ind på toppen. Med sig fik han en enkelt rytter fra Middelfart. De arbejdede godt sammen indtil hullet til feltet var på ca. 30 sekunder. Her kunne Middelfart-manden så ikke længere følge Frank Nissens dræbende tempo. Anden af tre gange bakken ved Kalvø blev passeret havde Frank Nissen øget hullet til ca. 1 minut og 15 sekunder. Som om dette ikke var nok så øgede Frank Nissen tempoet yderligere. Så ved sidste passage af Kalvø bakken var sejren ikke i fare. Men Frank Nissen valgte at holde tempoet og var i mål 3-4 min. før nummer 2.

Frank Nissen passerer Kalvø bakken for sidste gang.
Frank Nissen passerer Kalvø bakken for sidste gang.

Morten Hugener Nielsen er også blevet løber.

Sønderborg Cykle Klub havde en enkelt licensrytter med til det årlige kulturnatsløb…..

Til dette løb deltog Sønderborg Cykle Klub på flere fronter. Først og fremmest stillede vi med nogle hjælpere til at stå post. Derudover deltog Morten Hugener Nielsen i selve løbet som aktiv. Dog stillede han op for hans skole AGS. Morten Hugener Nielsen stillede dog ikke op med de store forventninger, så der var ingen grund til opvarmning. Det drejede sig jo kun om 6 km. Hvordan selve løbet forløb vides der endnu ikke så meget om. Men da Sønderborg Cykle Klub stod post på de sidste 1,5 km kan posterne ihvertfald berette om at Morten Hugener Nielsen virkede mere stiv end frisk på denne del af ruten. Måske ikke så underligt da han endte på en samlet 8 plads blandt de 2.000 startende løbere. I hans aldersgruppe bev det til en 3. plads.

Som det kan ses på følgende link er Morten Hugener i verdensklasse på ihvertfald mindst et punkt: Resultat

Den samlede resultatliste kan ses her

Sønderborg Cykle Klub ønsker Morten til lykke med resultatet. Derudover vil Sønderborg Cykle Klub gerne rette en tak til de hjælpere som hjalp med afspærring og med at stå post.

3 sejre til SM i linieløb

Lørdag den 8. august deltog Sønderborg Cykle Klub i de Syd- og Sønderjyske Mesterskaber ved Esbjerg…..

Sønderborg Cykle klub havde deltagere i de fleste klasser i flot solrigt vejr uden vind og bakker. Løbet var for de Syd- og Sønderjyske klubber. I dette samarbejde deltager 10 klubber.

3 stolte drenge med Mads Fenneberg i midten.
3 stolte drenge med Mads Fenneberg i midten.

Første rytter fra Sønderborg Cykle Klub i mål var Mads Fenneberg. Samtidig var han også første mand i mål overhovedet. Så Mads Fenneberg fortsatte hans lille stime siden Korsør med endnu en sejr. U11 klassen som Mads Fenneberg stiller op i blev sendt afsted 3 minutter efter U13 feltet. Men Mads synes lige der skulle køres stærkt så efter den første runde på 7,4 km. var Mads Fenneberg kørt fra konkurrenterne og var kun 100 meter efter U13 feltet. Efter første målpassage hilste Mads Fenneberg kort på U13 feltet, hvorefter han fortsatte “enkeltstarten”. I mål var Mads Fenneberg et minut før U13 feltet og hullet til hans egentligt konkurrenter var endnu større.

I H50 klassen viste Frank Nissen at sommertræningen havde båret frugt. Efter 8 kilometer Af løbet lavede Frank Nissen et kontraangreb på resten af feltet og kom fri af feltet. Derefter kørte han alene de næste 70 kilometer og havde et forspring til næste rytter på 5 minutter.

Amalie Watt Sundstrup i Dame-Junior klassen kopierede næsten Frank Nissens løb, idet hun forlod hendes felt efter 10 kilometer og kørte de sidste 65 kilometer alene. Begge ryttere kan herefter kalde sig Syd- og Sønderjyske Mester 2010.

Tom Bøttger klubmester i 50 km. enkeltstart.

Tom Bøttger vandt den 31. juli 2010 klubmesterskabet i 50 km enkeltstart.

Fire ryttere havde modet til at teste dem selv i 50 kilometer enkeltstart. På forhånd ville det være en overraskelse hvis nogle havde kunnet true Tom Bøttger og Frank Nissen i denne diciplin. Det viste sig så også at ingen kunne det. Ved vendepunktet havde Tom Bøttger kørt et minut ind på Frank Nissen. Derefter holdt Tom Bøttger så afstanden til Frank Nissen. Slut resultatet blev som følger:

1. Tom Bøttger 1.13.16
2. Frank Nissen 1.14.10
3. Karsten Andersen 1.19.18
4. Rasmus Kronborg Christensen 1.21.58

Det skal bemærkes at Rasmun Kronborg Christensen kørte uden enkeltstatstyr.

Ingen af rytterne havde mod på at køre 100 km. enkeltstart.