Træning i januar (1989).

Af: Lars Bo Marcussen (SCK-Nyt 1/1989)

Træning skal der også til i januar.

Ole Mikkelsen og Jesper Schack havde været til træningssamling for A- og B-ryttere, og der havde de fået en træningsplan for ovennævnte ryttere. Planen blev uddelt i Sønderborg Cykle Klub til ryttermøde den første mandag i december måned, som det jo altid er, altså den første mandag i måneden.

Træningsplanen så håbløs ud, og jeg sagde: ”den er alt for hård”, men det mente de andre ikke. De sagde: ”det kan sagtens lade sig gøre”. Henning Christensen og jeg blev så enige om at prøve.
Vi, Jesper Schack, Henning Christensen og jeg begyndte efter planen den 2. Januar dette år med gymnastik i Huholt’s gamle skole. Jesper Schack havde et opvarmningsprogram med, for det skulle opvarmning til, idet der kun var 9 C varmt, og mig som hader opvarmning!!!!! Derefter kom gymnastikken, julemaden og nytårsbranderten kunne mærkes, men efter en times hård gymnastik var vi godt tilfredse og veltilpas.

Dagen efter skulle vi på så på cyklen, 50 kilometer skulle der køres. Vi mødtes, Henning Christensen og jeg kl. 17.00 i Augustenborg, men ak, Henning Christensen måtte vente, idet jeg jo aldrig er færdig til tiden. Efter forsinkelsen kom vi endelig af sted. Vi kørte til Sønderborg – Broager – Gråsten – Sønderborg, på cykelstien og med lys på.

Mon ikke Henning Christensen og Lars Bo Marcussen drømte om dette.
Mon ikke Henning Christensen og Lars Bo Marcussen drømte om dette.

Den 4.1 stod der igen gymnastik på programmet, ”sået skidt”, men det gik også godt. For at gøre det endnu bedre tog jeg til håndbold bagefter, men ak jeg måtte kravle ud til bilen for at komme hjem.
Torsdag stod der 50 kilometer på cykel, det gjorde nu ikke noget, for jeg havde købt en computer det så at sige kan alt. Den er i hvert fald god til at fortælle, når vi kører for langsomt. Den var programmeret til, at vi skulle køre med en gennemsnitshastighed på 27 km/t. Den bibbede hele vejen på de 50 kilometer vi kørte. Vi holdt kun en gennemsnitshastighed på 24 km/t.

Om fredagen skulle vi have lavet gymnastik. Henning Christensen og jeg blev enige om, at skubbe det til den 23.1, som oprindelig var en fridag. Jeg er Henning dybt taknemmelig.

Lørdag den 7.1. tidligt op og ud at cykle 50 kilometer, bagefter skulle der tælles bingo-hæfter ved Sønderborg Radio.

Tidligt søndag morgen var vi igen på cyklen. Vi tog den gamle rute over Skovby – Fynshav osv. 45 kilometer, det tog 1 time og 51 min., med en gennemsnitsfart på 26,5 km/t, derefter til håndboldkamp mod Tandslet, som vi vandt.

Den 9.1. gymnastik i Huholt.

Den 10.1. skulle vi have været på cyklen igen, men ak en time før afgang måtte jeg melde fra til Henning, da jeg havde skoldet min hånd på arbejdet. Derefter ville jeg holde fri de næste par dage.
Fredag den 13.1. skulle jeg så i gang igen. Efter en lille ferie mente jeg at kunne køre lige op med Henning, men nej ny skuffelse, de stive stænger ville ikke.

Dagen efter i storm og regn, godt pakket ind, kørte vi Gråsten-ruten. Henning kørte som han plejede fuld speed op ad Dybbøl Banke. Da vi nåede toppen kom blæsten, og de næste 14 kilometer var i strid modvind. Efter 30 kilometer kørsel begyndte ærgrelserne. Én punktering.Jeg måtte se bedende på Henning, da min hånd ikke var hel endnu (Henning smeltede da også). Vi kom på cyklerne igen, og nåede akkurat lige Sønderborg inden den næste punktering, ja der blev læst rigtigt, vi kørte videre, idet jeg kun havde den ene slange med. På den gamle bro gik det helt galt, dunk – dunk – dunk flad på begge hjul. Hvor uheldig kan man være. Henning cyklede hjem og ringede efter Manja. Inden hun kom, var jeg nået til SFS-hallen ved Ulkebøl. Våd, træt sur og kold som en fisk, men vi fik cyklen bag i bilen og hjem kom vi uden uheld. Pu, sikken en dag.

Næste dag……

Træningen i januar er sur, men jeg håber den bærer frugt.