Resume

image_pdfimage_print
Torben Ternstrøm var fast gæst på podiet.

1997 står først og fremmest i tegnet af Post Danmark Rundt. Sønderborg er målby for 2. etape. Samtidig var Nordborg startby for 3. etape. Det gav masser arbejde for Sønderborg Cykle Klubs trofaste hjælpere. Løbet havde ekstra bevågenhed efter Bjarne Riis’ Tour de France sejr i 1996. Derfor var der direkte TV fra de sidste timer af hver etape, og Sønderborg blev præsenteret på fornemste vis i flot solskin. Sportsligt var det igen et godt år for Sønderborg Cykle Klub. Torben Ternstrøm rykker hurtigt fra Ældste Drenge 1 til Ungdom 2. Dette sker via en 3. plads i Viborg. Inden da har Torben opnået tre 1. pladser, fire 2. pladser og to 3. pladser. I første løb efter oprykningen blev Torben Ternstrøm nr. 7 i Hammel. Sidst på sæsonen rykker Torben Ternstrøm endda op i Ungdom 1. Jens Lausten Hansen vender tilbage som licensrytter i C-klassen. Den bedste måned havde han i juni med fire 2. pladser i træk. Den mest uheldige er nok til Sydjysk Mesterskab i enkeltstart i Kolding hvor Jens Lausten Hansen taber med 1 sekund efter han har været af cyklen 3 gange med kædeproblemer. Efter sommerferien rykker Jens Lausten Hansen i B-klassen. Ved årets slutning er Jens Lausten Hansen 5 point fra at rykke i A-Klassen. Kim Ternstrøm og Tonni Johannsen rykker begge fra Ungdom 1 til Juniorklassen i løbet af året. Flere andre ryttere har også en god sæson, selvom det ikke lige rakte til oprykning.

Pokalmodtagere til klubfest 1998.
Pokalmodtagere til klubfest 1998.

Indledningsløbet indleder sæson 1998. Her har Sønderborg Cykle Klub vindende ryttere i 6 ud af de 9 klasser hvor klubben stiller op og 8 rytter på skamlen. I alt har 31 ryttere licens, hvoraf de 9 er debutanter. Sikkert et resultat af forgangne års talentløb og Post Danmark Rundt. Torben Ternstrøm er Sønderborg Cykle Klubs bedste kort. Torben er ikke til at stoppe og med 4 sejre og en 2. plads i bare 5 løb, er denne unge rytter hurtigt på vej mod Ungdom 1. Lasse Johannsen har mange placeringer i top 8 i samme klasse. Chris Jakobsen er årets overraskelse med 2 sejre og to 3. pladser i de 4 første løb han deltager i. Tonni Johannsen og Kim Ternstrøm er begge udtaget til Bruttolandsholdet i Junior. Landevejsløbet som Sønderborg Cykle Klub arrangere foregår dette år og i 1999 i Nordborg. Under perfekte betingelser og hyggeligt opløb vinder Frank Jepsen i Begynderklassen og rykker op i C-Klassen. Lasse Johannsen vinder også i Nordborg mens Torben Ternstrøm hjemkører en 3. plads. Sidst på sæsonen rykker Torben Ternstrøm op i Juniorklassen og vinder i Bov. I sæson 98 er Torben Ternstrøm flere gange med distrikts/landsholdet i udlandet og køre cykelløb. I august rykker Tonni Johannsen fra Juniorklassen op i B-Klassen. I alt blev der hjemkørt 372 point og Sønderborg Cykle Klub blev den 19. bedste klub ud af 75 klubber. Klubhuset er ved at være på plads. I 1998 bliver der indlagt gas, og dermed er næste projekt at få installeret en brændeovn, som bliver opsat i vinteren 98/99.

SCK i Sverige. Fra Venstre: Christian Marcussen, Kenny (Bov CC), Tonni Johannsen, Lasse Johannsen, Michael Andersen, Andres Mortensen, Jens Lausten Hansen og Frede Callesen.
SCK i Sverige. Fra Venstre: Christian Marcussen, Kenny (Bov CC), Tonni Johannsen, Lasse Johannsen, Michael Andersen, Andres Mortensen, Jens Lausten Hansen og Frede Callesen.

I 1999 overtager Henrik Christiansen redaktørjobbet af SCK-Nyt. De senere år har henholdsvis Jens Lausten Hansen, Karsten Andersen, Jørn Nielsen og Arne Brændmose været redaktører. Også 1999 bliver en flot sæson for Sønderborg Cykle Klub. Efter 16 løb har Sønderborg Cykle Klub opnået 24 Top 3 placeringer. I Esbjerg, som er årets andet løb, slår Sønderborg Cykle Klub sig rigtig løs. Først vinder Jens Lausten Hansen i H30-klassen efter han har siddet alene i udbrud næsten alle 96 kilometer. Jens Lausten Hansen rykkede fri af feltet i første sving efter 500 meter. Han var så i mål ca. 4 minutter før nr. 2 og hovedfeltet. Tonni Johannsen vinder en massespurt i Juniorklassen, mens Torben Ternstrøm viser hans vanlige høje klasse ved at blive nr. 2 i Ungdom 1. Hen over året når Tonni Johannsen at føre Junior Cuppen efter en sejr i Silkeborg og blive nr. 3 ved de Danske Mesterskaber. Alt er dog ikke fryd og gammen i Sønderborg Cykle Klub. Klubbussen kører dens sidste tur efter flere gange at måtte bugseres hjem med Dansk Autohjælp. En enkelt gang efter løbet i Odder cykler rytterne hjem fra Øster Løgum. En lille ekstra tur på 45 kilometer. Som kan læses andetsteds klarede Sønderborg Cykle Klub sig også godt ved de Jysk Fynske Mesterskaber. I sommerferien er 7 ryttere på træningslejr i Sverige. En tur de selv arrangere, hvor de bor i hytter i området omkring Hagfors. Dette lille arrangement viser lidt om den kammeratlighed som gennemsyrede Sønderborg Cykle Klub i disse år. Her var tid til sjov og spas, samtidig med der blev trænet seriøst fra de fleste ryttere i klubben. At der blev gået seriøst til værks kan ses ved at Sønderborg Cykle Klub placerede sig som den 12. bedste klub i statistikken. På motionssiden gennemfører Peter Aerts, Arne Brændmose og Jens Lausten Hansen alle Paris-Brest-Paris.

År 2000 begynder med at Q8 og Sportsmaster vælger at blive sponsorer for Sønderborg Cykle Klub. Q8 på ærmerne mens Sportsmaster bliver buksesponsor. Citrôen er stadig hovedsponser, dog for sidste år. Landsmesterskaberne for Veteraner (nuværende DM for Veteraner) foregik dette år i Skive. Her kunne Michael Andersen lade sig kåre som Landsmester i linieløb, efter han vandt spurten over den tidligere professionelle cykelrytter Jack Arvid Olsen. Dagen før vandt Jens Lausten Hansen en bronzemedalje i enkeltstart. Thomas Jepsen deltog med distriktsholdet i et internationalt etapeløb i Osnabrück, Tyskland. Sidst på sæsonen lykkedes det for Tonni Johannsen at få point nok til at rykke op i den ædle A-klasse. Punkteringer i begyndelsen af sæsonen forhalede oprykningen noget. I jubilæumsløbet (Sønderborg Cykle Klub 60 år) som Sønderborg Cykle Klub afviklede på Borgmester Andersensvej blev Thomas Jepsen nr. 2 i ungdomsklassen. I anledning af jubilæet var Tour de Als dette år udvidet med en rute på 200 kilometer.

I 2001 indtræder Kreditbanken som ny trøjesponser, mens Sønderborg Fitness, senere Fitness Syd, bliver buksesponser sammen med sportsmaster. I aftalen med Sønderborg Fitness er endvidere at klubbens ryttere kan tegne abonnement til et gunstigt beløb. Årets mest minderige løb bliver åbningsløbet først i april i Hanstholm. Vejret var koldt og vådt. 2 °C og regn er en kold kombination samtidig med at lige efter starten gik det stejlt nedad i 500 meter. Dette kuldechok var der mange ryttere, som ikke kom sig over. Opvarmning foregik ved at sidde i bilerne med varme på. Jens Lausten Hansen vinder løbet i H30 klassen. En lille uge senere viser det sig at være en dyr sejr, idet han bliver syg og først kan køre cykelløb igen i midten af juni. Herefter er Jens Lausten Hansen dog godt kørende og rykker op i B-Klassen efter en sejr i Sønderborg løbet. Få uger efter i Herning vinder han B-klassen i Herning og han når næsten at rykke op i A-klassen det år. Ved de Sydjyske Mesterskaber som blev kørt i Vester Sottrup blev det til flere sejre. Henrik Christiansen vandt begynderklassen, Thomas Jepsen vandt juniorklassen mens H30 rytterne gjorde rent bord ved at tage de 4 første pladser ved Jens Lausten Hansen, Frede Callesen, Jens Christensen og Per Pedersen. Under generalforsamlingen får Sønderborg Cykle Klub overrakt 10.000 kr. fra Albani Fonden, som blev overrakt til formanden Ib Johannsen. På samme generalforsamling takker Ib Johannsen af som formand.

I 2002 er det igen tid til at få en ny klubtrøje. Den nye trøje har rød mave, hvidt bryst og blå skuldre. I foråret viser det sig at den spæde start på en elitesatsning i Sønderborg Cykle Klub slår fejl. Grundene til dette er sikkert mange, men rytterudbuddet i Sønderborg Cykle Klub var nok for lille og pengene var ej heller til stede. Rent faktisk havde Sønderborg Cykle Klub kun Tonni Johannsen til at bære dette læs, eftersom Torben Ternstrøm, Kim Ternstrøm og Lasse Johannsen alle indstiller deres karriere mere eller mindre i disse år. Dette bevirker så at Viggo Clausen fratræder formandsposten, som overtages af Niels Østergård. Trods disse ”uroligheder” klarer Sønderborg Cykle Klub opgaven som målby for Post Danmark Rundt med bravur. Der skal mere til at slå det sammenhold som altid har været kendetegnende for Sønderborg Cykle Klub i stykker. Jakob Piil vandt etapen. ESS Energi Danmark var hovedsponser for det årlige cykelløb. Som noget nyt kunne man se hele opløbsstrækningen lidt fra oven via en ESS-kran. Sportsligt begynder Charlie Køhler at føre sig frem i Ældste Drenge 1. Han opnår 51 point specielt via seks 5. pladser i sæsonen. I august rykker Charlie Køhler i Ungdom 2, hvor han opnår 4 point. Tonni Johannsen opnår i alt 3 point i A-klassen. Jens opnår oprykning fra H30 til B-klassen.

Hen over vinteren 2002/2003 får Sønderborg Cykle Klub en hjemmeside, hvorfra der fremover skulle komme informationer ud til medlemmerne. Derved indstilles den e-mail opdatering som indtil da i nogle år havde virket som et supplement til SCK-Nyt (som fra 2001 havde heddet SCK-Cykling). Den teknologiske udvikling har derfor et stort ansvar for at efter år 2003 indstilles udgivelsen af SCK-NYT (SCK-Cykling). I år 2002 overtager Henning Christensen træningen af drenge/pige og ungdomsrytterne fra Armin Rotzler. Henning viderefører via hans engagement for de unge mennesker det arbejde som Armin lagde grobunden for. I august måned gennemfører Arne Brændmose og Peter Aerts begge Paris-Brest-Paris i vanlig stil. Sportsligt rykker Tom Bøttger fra Begynderklassen i C-klassen, hvor han opnår 11 point. Igen dette år rykker Jens Lausten Hansen fra H30 i B-klassen. Eneste bemærkelsesværdige ved det er at det lykkes Jens Lausten Hansen at vinde et løb via en spurt i Frederikshavn. Tonni Johannsen får hans vanlige 3 point i A-klassen. På statistikken for klubber placerer Sønderborg Cykle Klub sig på en 23. plads i Jylland/Fyn med 192 point og 3 sejre i alt.

982 Set totalt 2 Set i dag
Close
Støt Sønderborg Cykle Klub
Like os på facebook
Social PopUP by SumoMe