Af: Jørgen Jonstrup (SCK-Cykling 3/2003).
I sidste nr. af klubbladet gik det ud over Erling Kristensen, der fik sit cykelliv blotlagt for bladets læsere. Dette har åbenbart ikke afskrækket alle, idet Jesper Schack har indvilliget i at skulle ”lægge kortene” på bordet i dette nr.
Jesper er 38 år gammel, kører i H30 klassen. Og som om en tidskrævende hobby som cykling må siges at være er, så har han to børn, Lotte på 9 år og Frederik på 7 år. De er bosat i Høruphav, og så har Jesper et job, der gør det lidt sværere end for mange af os andre at nå så mange timer på cyklen, som han gerne vil. Jesper har sammen med en kompagnon for nogle år siden startet en virksomhed op, der hedder Telebilling. Virksomheden producerer og sælger IT-løsninger til teleselskaber. Jesper er administrerende direktør i denne, og ud over det store arbejdspres er der også mange rejsedage forbundet med dette. Men cyklet bliver der, og det skal der være tid til, understreger Jesper. Og for lige at slutte den travle hverdag af, så giver Jesper også en stor hånd med i cykelklubben, hvor han er en stor del af produktionen af klubbladet. Det var også Jesper der ”landede” vores sponsoraftale med Sønderjysk Forsikring omkring åbningsløbet, og ikke mindst var Jesper ”kalif” på hele arrangementet omkring Danmark Rundt besøget sidste år.
[1]Så det må kræve en meget planlagt og struktureret hverdag at få disse ting til at fungere. Dette bærer vores samtale også præg af, der afvikles en eftermiddag. Jesper er meget godt forberedt i forhold til hvornår han har kørt her og der. Hvorimod de ”små listige historier” heldigvis er blevet fortalt før, og der dukker da også en enkelt op på en efterfølgende rulletur.
Jesper er født og opvokset i Hørup. Søn af en selvstændig Bagermester, hvor det virker som om begrebet om at yde før man nyder, har været meget centralt omkring opdragelsen. Jesper har i hvert fald altid arbejdet, og bl.a. kørt ”brødbil” i ferier for at finansiere sit studie som ingeniør.
Cyklingen startede først i en alder af 15 år, idet Jesper lige som alle andre først skulle spille fodbold, men da useriøsitet og ikke opfyldte aftaler ikke lige er Jespers ”kop te”, var den lade holdning omkring holdsporten ikke noget der blev ved med at trække. Badminton var heller ikke den store succes. Primært nok fordi Jesper ikke ville bruge briller når han spillede. Og det med at se bolden har jo aldrig været nogen dårlig ide, så det sluttede hurtigt.
Men som født og opvokset i Hørup, kendte han som alle andre Lars Bo Marcussen. Lars Bo var på det tidspunkt ved at opnået vist ry som cykelrytter og det ”tændte” Jesper også på. Så efter at have ”voldkørt” sin fætters Motobecane racercykel i alle ferier en tid, blev Jesper sendt ned i ”Holmes kælder” af Lars Bo.
Efter sigende var ”Holmes kælder” stedet hvis man skulle bruge racerdele på den tid. Holme købte delene fra de dengang få butikker der handlede med dette, og solgte dem ellers videre til fordelagtige priser til de ”værdigt trængende”. Så her erhvervede Jesper sig sin første racercykel med et navn han så er i tvivl om, så det nævner vi ikke her. Men i hvert fald med en Shimano 600 serie på til en pris af 4000.- kr. Dengang som nu kørte Jesper på lukkede ringe. I dag er han den eneste i byen, men dengang var det det ”man” kørte på.
[2]Holme sendte også Jesper ned i Sønderborg Cykle Klub, der dengang havde til huse i et lånt lokale på Sønderborghus. ”klubben levede” i to papkasser. Den ene havde klubbens mangeårige formand ”Bageren” klubtøjet i, og den anden havde kassereren, senere formand – Michael Andersens far – Karl Th. Andersen de nødvendige papirer i. Det fungerede godt understreger Jesper. Det kunne være vi skulle prøve det nu. Der er vel grænser for hvor meget rod der kan være i en papkasse.
Men her blev Jesper budt velkommen af Karl Th., og begyndte hurtigt at køre enkeltstarterne i klubben, der i denne periode blev kørt to gange om ugen. Jesper har gang på gang påtalt, han synes, der køres for lidt enkeltstart i dag.
Jesper havde for øvrigt godt nok fået en cykel, sko blev det også senere til, hvorimod en rigtg cykeltøje først kunne skaffes i løbet af oktober måned (så noget lader til at være ved det gamle). Men efter nogle måneder med træning startede Jesper i sit først cykelløb, som var en enkeltsstart over den nye bro her i Sønderborg. Det gik meget godt, idet Jesper vandt.
Næste sæson startede Jesper også i begynderklassen, og bortset fra første løb i sæsonen, hvor det blev til et styrt, idet en lokal rytter skulle vinke til sin mor, gik det stærkt. Allerede efter 6 løb rykkede Jesper op i juniorklassen. Det var for øvrigt sådan på det tidspunkt, at der kom så mange nye ryttere til, at alle begynderryttere kun kunne køre i klassen 1 år, hvorefter de blev tvangsoprykket.
Efter en rigtig god første sæson kom der 2 år i Junior og et år i C-klassen uden de store resultater. Jesper fik dog ”hul på bylden” sæsonen efter, hvor det blev til 20 point. Dette kan måske skyldes at disse årgange var årene, hvor Danmark fostrede utroligt mange professionelle cykelryttere. Som en lille historie kan nævnes at Jesper, Lars Bo og Ole Mikkelsen konkurrere en aften i at tælle, hvor mange senere professionelle cykelryttere de havde kørt i ungdomsklasser med.
[3]Det var også i de år, hvor træningen var næsten vigtigere end løbene. Der blev simpelthen trænet så hårdt, at mange var for trætte, når de kom ud til løbene. Dette blev illustreret via Jesper Skibby, der var på skoleophold her i Sønderborg nogle uger, hvor han trænede med klubben, og efter hans mening blev der kørt alt for hårdt.
Men det må have virket på Jesper for i sæsonen efter vandt han åbningsløbet i Skive. Og en sejr mere + et par andenpladser sikrede han oprykning til B-klassen efter endnu en andenplads i en enkeltstart på Samsø. Og samme år rykkede Ole Mikkelsen også i B-klassen fra Junior. Så en god sæson der også gav 17 point i B-klassen.
De flg. sæsoner kørte Jesper i B-klassen. Det gik ok uden at være prangende mener Jesper selv. Jeg ville nu godt nøjes med 10 point pr. sæson, men sådan er vi så forskellige.
Men i vinteren 89 skete der nye ting i klubben idet en hollænder ved navn Frank Rutte flyttede til byen pga. studier. Jesper blev meget hurtigt venner med Frank, det er de for øvrigt stadigt, og vintertræningen med Frank gav pote, idet Jesper indkørte 20 point i B-klassen inden sommerferien + præmier i 5 løb kørt på Mallorca. Dette var nu ikke første gang Jesper var på Mallorca. Klubben havde været der flere gange på træningslejr, og mon ikke det er fra disse ture lysten til at erhverve sig sin egen bolig på øen er opstået. Jesper ejer i dag hus her, hvor stort set alle ferier bruges.
Efter sommeren var Jesper imidlertid blevet færdig med sit ingeniørstudie, og da jobmulighederne ikke var særligt gode i DK i disse år flyttede Jesper til Normandiet i Frankrig. Cyklen havde han med derned, g efter nogle ugers selvtræning opsøgte Jesper en dag den første og bedste cykelrytter han mødte. Han talte til al held fornuftigt engelsk, idet Jespers franske stadigt var noget rustent. Men hvor der er vilje er der vej, så Jesper mødte næste dag op i en ud af tre cykelklubber i byen Caen. De var for øvrigt alle tilknyttet en af de tre cykelbutikker i byen, hvor det var indehaveren af butikken, der var klubbens formand (måske noget for Kent eller Gert).
Efter starten i klubben skulle Jesper placeres i en af klasserne i Frankrig, der ud over den professionelle har 6 klasser. Jesper startede i klasse 3, men blev hurtigt rykket op i klasse 2. Der for øvrigt ikke skete via indkørte point, men via kommissærernes subjektive bedømmelse. Sæsonen efter, der for øvrigt allerede starter i februar på de kanter, startede Jesper i kat. 2 og allerede i maj rykkede han op i kat. 1. På trods af manglende baneerfaring både hos Jesper og klubben han repræsenterede, startede Jesper også med at køre baneløb i denne sæson. I starten blev der forsøgt med sprint, men efter at have tabt hver og en af disse, blev individuel forfølgelsesløb og pointløb Jespers bedste discipliner., der bl.a. gav sejr i det første pointløb. Jesper beskriver tiden i Frankrig som utrolig positiv, ikke kun i forhold til livsindhold men også økonomisk, idet pengepræmierne var noget større end i DK, plus klubben doblede alle indkørte præmier op. Så i gode måneder kunne cyklingen give 50 % oveni lønnen fra Phillips.
[4]Men i 1992 udløb Jespers kontrakt med Phillips, og det var tid at vende næsen hjemad. På trods af farten på cyklen i Frankrig lykkedes det aldrig Jesper at nå samme form i DK. Og efter en sæson i B-klassen startede Jesper de flg. sæsoner i C-klassen. Han flyttede klub til Rødekro pga. diverse uoverensstemmelse i Sønderborg Cykle Klub på daværende tidspunkt. Og da han startede egen virksomhed op i 1996 løb cykelsporten ”helt ud i sandet”.
Arbejdet tog al Jespers tid i nogle år, samtidig med han stiftede familie osv., men bekendtskabet med Lars Bo, Jørn Nielsen og Ole Mikkelsen bestod, og da disses kortklub satte hinanden stævne i Jespers hus på Mallorca i år 2000, skulle de have kørt 1100 km. inden afgangen, idet den ikke kun skulle stå på kort på øen, men cyklen skulle også luftes (hvis der er andre der så tænker hvem mon Lars Bo havde fået til at køre sine, er jeg da ikke ene om det!). Men det ene førte det andet med sig, og sæsonen 2001 købte Jesper en kliplicens og var i gang igen, og har nu kørt cykelløb de sidst 2 sæsoner.
Når man taler med Jesper om cykelsport er det meget tydeligt at det ikke er så meget for sejrenes skyld han i dag kører, men også for at få luftet ”knolden” lidt, bevare sine venskaber og få noget andet i hverdagen end arbejde og familie. Det er også meget tydeligt han føler et ansvar overfor Sønderborg Cykle Klub, hvor han yder en stor arbejdsindsats, og hans virksomhed er en ikke ubetydelig ”hjælpende hånd”.
Og endelig i forhold til det med historierne, er der en del han selv må fortælle, idet de både er lange men også enkelte der ikke egner sig til klubbladet. Men en enkelt fortalt under rulleturen skal vi lige have med. Op til et cykelløb ved Herning skulle Jesper og Ole Mikkelsen overnatte hos Jespers moster et stykke udenfor Herning. Tantens geografiske evner var dog ikke så store, da hun misinformerede de to unge ryttere temmelig kraftigt om distancen til startområdet. Så efter en tid at have kørt stille og roligt måtte de race af sted med al deres oppakning, komme til start 30 sekunder inden start, Ole ødelagde sin hjelm, der måtte spændes med sikkerhedsnåle, hvorefter starten blev udskudt en time pga. tåge. Men opladningen var åbenbart tilpas idet Ole blev nr. 2 og Jesper også indkørte point.
Tak til Jesper for samtalen, som jeg ikke håber har afskrækket alle, da jeg håber at finde et nyt offer til næste nr.