Podiepladser til Simon og Lars-Bo

I dagens løb i Haderslev blev det til 2 podieplaceringer til Sønderborg Cykle Klub.

Løbet blev kørt med start i Sdr. Vilstrup på Haderslev næs, mens børne og ungdomsklasserne kørte regnede det, men da senior klasserne startede stillede regne af, og de kunne køre i tørt, stille og lunt vejr på våde veje.

Seniorklasserne (D- og H50-klassen) skulle køre tre omgange på en rute fra Haderslev Næs over Hoptrup, Genner, Genner Strand og videre til Sdr vilstrup. En rute med tre længere, men ikke særlig stejle stigninger på hver omgang. Løbsdistance ialt 85km. Et løb på regnvåde veje.

Regnen var dog ikke nok til at der i løbet blev skabt den store udskilning. Dog kørte 2 mand fra feltet efter 7 kilometer, hvoraf den ene holdt hele vejen til mål. Så da hovedfeltet kommer til mål skal der køres om andenpladsen. Den spurt timer Simon Madsen perfekt og vinder spurten og får dermed en 2. plads.

I H50-klassen sker der heller ikke det store gennem løbet idet løbet var præget af en del enkeltmands udbrud, men ingen af udbryderne formåede at få afgørende hul fra feltet. På første omgang sad Lars-Bo Marcussen fremme i forreste del af feltet og var med til at kontrollere, at ingen udbrydere fik for megen snor. På anden omgang var Jørn Nielsen og Lars-Bo Marcussen fælles om at holde styr på eventuelle udbrudsforsøg. På sidste omgang lagde Lars-Bo Marcussen sig tilbage i feltet for at spare kræfter til spurten. Imens blev Jørn Nielsen fremme for at holde sammen på feltet. Dog blev der der angrebet de sidste på skift de sidste 3 kilometer hvor det går op ad bakke således at en enkelt udbryder bliver hentet stort set på stregen. Lars-Bo Marcussen bliver slået på ærlig vis på stregen og indtager en 3. plads. I samme spurt bliver Jørn Nielsen nr. 8.

I går kørte Sønderborg Cykle Klub løb i Fredericia. Her blev Lars-Bo Marcussen nummer 7 i H50-klassen og Patrick Wildenradt nummer 10 i D-klassen.