Hvordan bliver jeg Kommisær?

Cykelsporten udvikler sig konstant, udfordringerne bliver ikke mindre. Det er nødvendigt, at også
kommissærerne følger med og tager de øgede udfordringer op!

Derfor bliver der efterhånden også brug for flere og flere kommissærer. Til det formål afholder DCU
flere kurser for nye kommissærer i 2016.

Der vil blive gennemført kurser i både landevej, bane og MTB. Det er ikke noget krav, at man skal
fungere i mere end én disciplin. I Distrikt Jylland-Fyn har man, med åbningen af den nye cykelbane i
Odense, fået brug for flere nye banekommissærer!

Der er ligeledes i høj grad brug for personer med interesse for tidtagning og betjening af målfoto.
På kurserne vil bl.a. reglerne blive gennemgået og der arbejdes med problemløsning. Kurserne afsluttes
med en prøve. Det er gratis at deltage.

Før eller efter et kursus gennemfører man en oplæringsperiode.

Efter bestået prøve får alle kommissærer får udleveret uniform (skjorte og jakke).
Som kommissær får man udbetalt kørepenge og et honorar.
Er du interesseret i udfordringer, ansvar og personlig udfordring, så er det lige dig, vi mangler i
kommissærkorpset.
Du vil blive en del af et team, som sørger for at cykelløbene bliver afviklet på en sportslig og fair måde.
Derudover vil du komme i kontakt med en masse glade og positive kollegaer.
Man bestemmer selv forud for sæsonen, hvor ofte man ønsker at medvirke ved løb.

Tøv ikke med at melde dig.

Første grundkursus afvikles den 9. januar 2016, evt. med udvidet kursus den 10. januar.

Placeringen for afholdelse af kurset vil blive meldt ud senere, når man har fået overblik over deltagerne.

Tilmelding og yderligere information hos distrikternes kommissærudvalg:
Distrikt Sjælland: Lars Gronemann, e-mail lars@trap-friis.dk, tlf. 23 29 43 15
Distrikt Jylland/Fyn: Henning Knudsen, e-mail henninghknudsen@gmail.com, tlf. 25 31 71 90.