3. plads i Hobro

I weekenden var der løb i henholdsvis Ry og Hobro.

Thomas Jepsen lagde ud med tunge ben i det 75 kilometer lange løb D-klassen skulle ud på i Hobro. Så lidt heldigt at konkurrenterne valgte at lægge langsomt fra start. Det langsomme tempo gjorde måske så at 2 ryttere kørte væk i udbrud og hovedfeltet så dem ikke før efter løbet. Da rytterne gik ud på sidste omgang fik Thomas Jepsen så gang i benene, og kampen om 3. pladsen skulle afgøres i en spurt. Thomas Jepsen blev nød til at åbne spurten inden opløbssvinget, idet en rytter forsøgte lykken langt ude fra. Denne rytter fik Thomas Jepsen dog overspurtet og kunne bestige podiets nederste trin. Rasmus Kolmos Schmidt kom med D-feltet i mål på en 23. plads.

Adelle Stead i Dame B blev igen nummer 3, men desværre var der kun 2 præmier. I H-50 fik Lars-Bo Marcussen åbenbart ikke rigtig timet spurten i hovedfeltet og røg udenfor præmierne med en 17. plads med Jørn Nielsen nærmest på hjul på en 18. plads. Karsten Andersen kom i mål i en lille gruppe på en 10. plads udenfor præmierækken i et lille H40-felt.

Løbet i Ry var der så ingen succes for rytterne fra Sønderborg Cykle Klub.