Formanden var gæst til grundlæggelse af thailandsk cykle klub

Til højre ses Huasei Cycle Clubs formand, Hr. Sutat

Søndag var Sønderborg Cykle Klubs formand, Jens Lausten Hansen,  med til den officielle åbning af Huasai Bicycle Club via en gæsteinvitation (pga. en cykelmæssig præstation i 2005 via en nordisk mesterskab i H30-klassen). Dermed var 3. december 2017 en stor dag for Huasai (Hua = stor,  Sal = træ, hvilket så giver stort træ)  og for cyklingen i området i særdeleshed. Klubben har allerede ved grundlæggelsen over 100 medlemmer.

Dagens forløb:

Kl. 6.00 mødtes nogle af klubbens medlemmer for at cykle naboklubben i møde for derefter i fællesskab at cykle til Huasai Bicycle Clubs klubhus. I Thailand er træninger meget officielle, så formanden gik rundt med en bog hvor man skulle notere navn,  ankomsttidspunkt og underskrift således at der er styr på hvem der deltager hvor ofte. På toppen af rutens eneste bakke mødtes man med naboklubben. Men da nærmest alle større veje i Thailand har autoværn,  måtte rytterne fra Huasin køre ned ad bakken på den modsatte side,  for så igen at bestige det lille bjerg. Denne Bjergspurt måtte SCK’s formand lige redde Danmarks ære ved at vinde den på en MTB lånt af Huasais Bicycle Clubs formand. Herefter blev der kørt i lidt spredte grupper de cirka 14 km tilbage til Huasai.

Lørdag den 30. november:

Til venstre ses Hr. Somrak som hentede og bragte mig til og fra mit homestay plus en masse andet.

Efter at formanden havde gået en 17 km lang gåtur i bjergene og var tilbage ved homestayet kl. 14 var det planen at pakke lidt ting til en enkelt overnatning i Huasin. En af klubbens medlemmer ville komme og afhente kl. 15.00. Men ved tilbagekomsten kl 14.00 stod der allerede 4 personer klar til at afhente. Så det endte med at en mand måtte sidde på ladet af pickuppen de 85 kilometer tilbage til Huasai. Formanden skulle så overnatte hos Huasai Bicycle Clubs formand,  som samme aften var vært for en sammenkomst for nogle af klubbens medlemmer. I flere timer blev der kontinuerligt lagt kød og grøntsager på grillene. Så ingen gik sultne fra bordene,  og alt hvad der skulle ske næste dag skulle være blevet forklaret til mig. Herefter var det tid til at justere cykler. Især skulle thaierne lære at sadlen ikke skal pege nedad, og gives lidt grundprincipper om hvordan man måler om frempinden har den korrekte længde. Næste morgen var det så op kl. 5.00 med afgang kl. 5.30. Huasais formand stod så allerede kl. 5.00 klar til den store dag.

Den officielle del: 

Deltagerne ved åbningsreceptionen foran klubhuset

Efter morgenmaden, hvor klubhuset har udsigt til byens flod og en dansk vindmølle, var det tid til den officielle del. Sønderborg Cykle Klubs formand var udset til at være en af dem der skulle trække i snoren til den officielle indvielse. Så med front til klubbens medlemmer stod formanden der og hørte på diverse taler. Hvad man så lige havde glemt at fortælle var at formanden også skulle holde tale. Men det blev nu også klaret og den lokale lærer oversatte mit engelsk til thai. Nu blev det så tid til at hive i snorene så skiltet der pryder klubhuset blev synligt. Herefter skulle formanden så stille op til 10 minutters fotosession da medlemmerne alle ville have et billede med denne fremmede. Ikke kun et billede men også i alle mulige kombinationer af deltagere. For at formanden ikke skulle gå sukkerkold blev han på et tidspunkt udstyret med en banan og kokusnød. Så nogle billeder kom nok til at se lidt sjove ud. Herefter var det tid til at cykle i samlet flok rundt i byen med politiet i front, hvorefter Huasei Bicycle Club var grundlagt.

 

 

Resten af tiden i Huasei:

Formanden for Huasei Bicycle Club fandt det mere passende at vi skulle blive og overnatte endnu en nat hos ham. Så om eftermiddagen blev der først fanget fisk i formandens sø inden den familie der havde afhentet os ved vores homestay viste os 40 af de 70 danske vindmøller som “pryder” kysten inden vi nåede til et sted, hvor man nok i fremtiden kan bade i thailandske bugt. I Danmark ville der lyde et rameskrig hvis man placerede vindmøller på den måde og cirka 200 meter fra en større by. I Thailand var befolkningen i stedet stolte over at deres sted var blevet udvalgt til at huse vindmøllerne og at de på den måde er udvalgt hjælpe til med at gøre verden mere grøn. En sag kan ses fra to sider.

Herefter blev et flothing marked besøgt,  hvor der selvfølgelig igen lige skulle spises lidt, inden turen igen gik forbi de cirka 35 kilometer med 40 vindmøller.

Om aftenen var det så tilbage til den gade hvor klubhuset ligger. Her var gaden omvandlet til streetfoot med masser af boder hvorfra der kan købes lokal mad. Klubhuset er så “restaurant” om aftenen. Midt under aftensmaden måtte jeg så lige give et interview til Huasei Lokal Tv om, hvordan Huasei er i forhold til Danmark.

Næste morgen var det så tid til at spise de fiskder blev fanget dagen før. Meget smagfuldt måltid formandens kone havde tilberedt. Herefter var det tid til at køre tilbage til vores homestay. Denne gang med 2 familier i pickuppen,  så jeg måtte også tage plads på ladet af pickuppen.

Kommer man nogen sinde i nærheden af Huasie, så besøg deres cykle klub. Mere gæstfrie og venlige mennesker tror jeg nærmest man leder forgæves efter. Jeg nød mit ophold i byen og mødet med klubbens medlemmer meget. Jeg har så lovet at hjælpe dem lidt med at stykke nogle træningsprincipper sammen til dem.

Huasei ligger på højde med Phuket og Krabi bare på den modsatte kyst. Afstanden er cirka 200 kilometer.

P.s. formanden havde ikke lige fået klubtøjet med til sydthailand, men måtte låne tøj, så derfor formandens manglende reglementerede påklædning.