1000 meter, handicapløb plus løb for klubbens ældre ryttere uden licens

Sidste års vindere

Arrangementet løber af stablen lørdag den 6. oktober kl. 13.00. Mødested: P-plads ved Nørremark 14 på Kær halvø.

Om aftenen giver klubben tilskud til maden, hvis nogle ønsker at mødes til spisning på en af byens restauranter. Hvor dette skal foregå kan diskuteres herunder eller til ugens træninger. Idet jeg ikke selv deltager bedes man finde en tovholder til fx. at bestille bord og holde styr på hvem der deltager mm.

Tilmeldingsfrist: tirsdag den 2. oktober på jenslausten@msn.com.

Også tilmelding til løbene således der kan regnes korrekte handicaps ud.

1000 meter går ud på at køre 1000 meter hurtigst muligt (uden vendepunkt)

Handicapløb er et løb alle har chance for at vinde. Det går ud på at man starter efter styrke. Den formodet svageste starter først og så starter de resterende tidsforskudt således at man forventer at de når målstregen samtidigt. Drenge-pige rytterne kører 20 kilometer (nogle kører nok kun 10 kilometer men starter således at de burde nå målstregen samtidig med dem som kører længere). Ungdom-H70 kører 40 kilometer (ved meget dårligt vejr 30 kilometer).

Der køres også om motionspokalen. Deltagere her er seniorryttere uden licens. Ikke børneklasserne, de kører handicapløb.