Så var der fest

Årets klubfest blev afholdt med godt humør…..

Promotion videoen bliver nærstuderet.
Promotion videoen bliver nærstuderet.

Deltagerne til årets klubfest mødtes ved Sundeved Skytteklub, som havde været så venlige at stille hjælpere og lokaler til rådighed således at Sønderborg Cykle Klub kunne dyste på andre parametre end stærke ben. Tak til Sundeved Skytteklub for at vi måtte bruge deres lokaler denne lørdag eftermiddag.

Efter en kort introduktion om hvad Sundeved Skytteklub arbejdede foreningsmæssigt var det tid til at skyde. Hver deltager fik først 5 prøveskud til at indstille geværet med inden der skulle afgives de 20 afgørende skud. Generelt lå deltagerne meget tæt. Det maksimale pointtal der kunne opnås var 200. Bedste skytte opnåede 189 mens dårligste skytte fik 168 point lig med en difference på 21 point.

Hos seniorerne vandt Jørn Nielsen, hos juniorerne vandt Clara Lausen Dahl, mens hos de yngste vandt fødselsdagsbarnet Mads Westergaard.

Den samlede resultatliste forsvandt et sted mellem Bella Italia og byens beværtninger.

Efter skydningen var det tid til at se Sønderborg Cykle Klubs nye reklamefilm (den kan ses i øverste højre hjørne på denne hjemmeside). En film der blev set frem til med spænding eftersom rytterne i efteråret var blevet filmet på alle leder og kanter. Efter at have set filmen nogle gange var alle enige om at resultatet var fuldt tilfredstillende. Tak til Zoom Film for denne film.

Herefter begav deltagerne sig mod Sønderborg centrum hvor spisningen foregik på Bella Italia. Efter diverse lækkerier til forret, pizza til hovedret og masser af hyggelig snak gik turen ud i det knap så vilde natteliv. Men så er det jo godt at medlemmer af Sønderborg Cykle Klub kan underholde sig selv.

Alt i alt en hyggelig dag/aften/nat med det høje humør Sønderborg Cykle Klub er kendt for.