Træningslejr den 13.-15. marts

Som tidligere år afholder Sønderborg Cykle Klub igen i år træningslejr…..

Der arbejdes stadig på at finde en ekstra kok, således at rytterne kan få lidt varm pasta/kødsovs mellem trænigerne om lørdagen. Derfor er det nødvendigt at alle ryttere der ønsker at deltage om lørdagen tilmelder sig til lørdagstræningen senest søndag den 8. marts.

Hvis det ikke lykkedes at finde denne ekstra kok vil dette blive meddelt på hjemmesiden. Rytterne må så selv tage madpakke med.

Der køres på sommercykler, dog med indlæg i dækkene så punkteringer undgås.

Programmet bliver som følger (ret til ændringer forbeholdes):

Ungdom-Senior:

Fredag den 13. marts:
– Kl. 16.00- 18.15: Træning. Mødested: Klubhuset. http://ridewithgps.com/routes/2203819
Fra Bovrupvej (km 17,8) til Gråstenvej (km 24,3) i 2 mandsgrupper hvor man kører et langt interval ved siden af hinanden så længe det kan lade sig gøre (85-90% af max puls). der køres skift fra Felstedskov (km 29,5) til hovedvej 41 (km 43,4).

Lørdag den 14. marts:
Kl. 8.45: Vi mødes på Hørup Centralskole.
Kl. 9.00-12.00: Træning. http://ridewithgps.com/routes/986016
– Fra Guderup (km 10,8) til Oksbøl i 2 mandsgrupper efter styrke. Føringsvarighed 2 min. Fra Mjels (km 21,7) til Nordborg (km 25,0) fri kørsel. Fra Nordborg (km 26,8) til Soluret ved Guderup (km 37,8) køres der rulleskift i større grupper. Fra Soluret (km 37,8) til Almsted (km 48,3) køres der i 2 mandsgrupper med 1 minuts føringer. Stille rulleskift fra Skovby (km 75,6) retur til skolen (km 83,7).

Kl. 12.00-14.30: Bad, frokost (husk skiftetøj) og afslapning på Hørup Centralskole.

Kl. 14.30-17.30: Træning. http://ridewithgps.com/routes/7080375
– Fra Søndre Landevej (km 1,9) til Sønderby (km 19,2) køres der rulleskift i 5-6 mandsgrupper. Først stille og roligt med tempostigning efter Skovby (km 8,3) og efter Drejet (km 12,1) og sidste temposkift ved Damskobbel (km 16,3). Ved havnen i Mommark køres der 5 gange op ad bakken til det store skilt. Første, tredje og femte gang køres der med kadance 60. Fra Ertebjerg til Almsted rulleskift i passende grupper.

Husk skiftetøj

Søndag den 15. marts:
– Kl. 9.00-12.30: Træning. Mødested: Klubhuset. http://ridewithgps.com/routes/4179102
Der køres i 2-3 mands grupper mellem Blans og Aabenraa. Føringer tages efter styrke og gerne i varierende tidslængder. Fra Bolderslev til Tinglev i 2 grupper efter styrke med en afsluttende spurt. Fra Kollund til Rinkenæs fri kørsel.

Drenge:

Fredag den 13. marts:
Kl. 16.00- 17.30: Træning. Mødested: Klubhuset. http://ridewithgps.com/routes/7073915
– Der køres bakketræning, så der køres 5 omgange på rundstrækning ved jomfrustien og 5 omgange på rundstrækning ved Dybbøløsten. Ialt 30 km.

Lørdag den 14. marts:
Kl. 10.00-12.00 Træning. Mødested: Hørup Centralskole. http://ridewithgps.com/routes/7073968

– Der køres spurttræning, så der køres 7 omgange på rundstrækning ved kirkehørup med 2 spurter på hver omgang, ialt 30 km
Kl. 12.00-14.30: Bad, frokost (husk skiftetøj) og afslapning på Hørup Centralskole.
Kl. 14.30-16.30: Træning.
http://ridewithgps.com/routes/7074004
– Der køres enkeltstart fra det gamle mejeri i Tandslet ned på havnen i Mommark og retur. 7.4 km. Turens længde ialt 34 km

Husk skiftetøj.

Søndag den 15. marts:
Kl. 9.00-11.30: Træning. Mødested: Klubhuset. http://ridewithgps.com/routes/7074062
– Der køres landevejsløb, så der køres tre omgange på rundstrækning på Kær. Første omgang er opvarmningsrunde. Derefter køres 2 omgange som landevejsløb. Turens længe ialt 42 km.

Vi har et lokale til rådighed på Hørup Centralskole hele lørdagen.

Der er intet krav om at man deltager i hele arrangementet.