Fordele ved at være medlem af Danmarks Cykle Union

Af og til kan det være uoverskueligt at se hvilke fordele der er ved at være medlem af en klub som er medlem af Danmarks Cykle Union…..

Derfor er der blevet lavet en lille folder som opsumerer de fordele der er (udover hvad der sker på klubniveau). Folderen kan ses i klubhuset, men også downloades her

Så var der fest

Årets klubfest blev afholdt med godt humør…..

Promotion videoen bliver nærstuderet.
Promotion videoen bliver nærstuderet.

Deltagerne til årets klubfest mødtes ved Sundeved Skytteklub, som havde været så venlige at stille hjælpere og lokaler til rådighed således at Sønderborg Cykle Klub kunne dyste på andre parametre end stærke ben. Tak til Sundeved Skytteklub for at vi måtte bruge deres lokaler denne lørdag eftermiddag.

Efter en kort introduktion om hvad Sundeved Skytteklub arbejdede foreningsmæssigt var det tid til at skyde. Hver deltager fik først 5 prøveskud til at indstille geværet med inden der skulle afgives de 20 afgørende skud. Generelt lå deltagerne meget tæt. Det maksimale pointtal der kunne opnås var 200. Bedste skytte opnåede 189 mens dårligste skytte fik 168 point lig med en difference på 21 point.

Hos seniorerne vandt Jørn Nielsen, hos juniorerne vandt Clara Lausen Dahl, mens hos de yngste vandt fødselsdagsbarnet Mads Westergaard.

Den samlede resultatliste forsvandt et sted mellem Bella Italia og byens beværtninger.

Efter skydningen var det tid til at se Sønderborg Cykle Klubs nye reklamefilm (den kan ses i øverste højre hjørne på denne hjemmeside). En film der blev set frem til med spænding eftersom rytterne i efteråret var blevet filmet på alle leder og kanter. Efter at have set filmen nogle gange var alle enige om at resultatet var fuldt tilfredstillende. Tak til Zoom Film for denne film.

Herefter begav deltagerne sig mod Sønderborg centrum hvor spisningen foregik på Bella Italia. Efter diverse lækkerier til forret, pizza til hovedret og masser af hyggelig snak gik turen ud i det knap så vilde natteliv. Men så er det jo godt at medlemmer af Sønderborg Cykle Klub kan underholde sig selv.

Alt i alt en hyggelig dag/aften/nat med det høje humør Sønderborg Cykle Klub er kendt for.

Program til klubfesten

Ved dette års klubfest skal man medbringe sin indre skytte samt det gode skytteøje…..

Præcision, koncentration og et godt sigte bliver nøgleordene, når vi tager ud til Sundeved Skytteforening og finder ud af, hvem den bedste skytte i SCK er. Derefter følger spisning ved Bella Italia i Sønderborg. Endelig er det tid til den store premiere for vores nye SCK-film.

Programmet er som følger:

Kl. 15:30
Vi mødes ved Sundeved Skytteforening, Skolevej 21, Vester Sottrup til en gang skydning. Der serveres kaffe og kage samt øl/sodavand.

Ca. kl. 18:00
Vi indstiller skydningen og finder Sønderborg.

Kl. 19:00
Spisning på Bella Italia, hvorefter aftenens officielle program er ovre. Drikkevarer er eksklusive.

Deltagerbetalingen på kr. 50 pr. deltager bedes betales kontant ved ankomst.

Sønderborg Cykle Klub glæder sig til at se alle ryttere, hjælpere, forældre samt andre med tilknytning til klubben til en hyggelig eftermiddag og aften, som du ikke vil gå glip af. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, kan dette stadig nås ved at skrive en e-mail til Patrick på patrick@wildenradt.com eller via en privat besked til Patrick på Facebook senest her på fredag d. 31. oktober.

Årets sidste klubmesterskaber

Som afslutning på sæson 2014 blev der i dag afholdt de sidste klubmesterskaber…..

Der skulle dystes i 2 dicipliner, 1000 meter på tid og handicapløb.

I fint sommervejr der nærmede sig de 20 grader og en “brise” fra sydøst på 7 m/s skulle afgørelserne findes. Rytterne fandt vist ikke vinden som en brise og tvivlsom om DMI’ vindmåler viste korrekt når man ser på 1000 meter tiderne. For tiderne er ikke vildt imponerende. Resultaterne kan ses herunder for 1000 meteren:

De hårdt kæmpende deltagere.
De hårdt kæmpende deltagere.

1. Thomas Jepsen 1.34
2. Tom Bøttger Frømling 1.42
3. Tonni Johannsen 1.44
4. Karsten Andersen 1.57
5. Kasper Petersen 2.02
6. Jørn Nielsen 2.03
7. Mads Peter Magnussen 2.21
8. Lukas Lausen Dahl 2.25
9. Tobias Mai 2.27
10. Miriam Wind 2.31
10. Rasmus Tækker 2.31
12. Mads Vestergaard 2.34

Herefter var der handicapløb fra Rønhavegård. Handicapne var så mere eller mindre fair udregnet. Det var ikke helt meningen at Tobias skulle køre alle 20 kilometer alene som det endte med. Mads Vestergaard, Rasmus Tækker og Miriam Wind arbejdede godt sammen på første af de to runder der skulle køres. Desværre for drengene måtte Miriam Wind udgå efter første omgang pga. vejrtrækningsproblemer. Det gjorde det lettere for Lukas Lausen Dahl at lukke hullet op til de forreste. Lige før de ramte Kær by på sidste omgang rykkede Lukas af to omgange væk fra de andre. Først røg Mads Vestergaard og lidt senere Rasmus Tækker. Således kunne Lukas Lausen Dahl køre alene hjem i sikker stil. Mads Peter Magnussen og Kasper Petersen kom aldrig til at spille en rolle i afgørelsen, selvom de fulgtes det meste af vejen.

Hos seniorerne kørte Jørn Nielsen, Tom Bøttger Frømling, Thomas Jepsen, Karsten Andersen og Tonni Johannsen mod hinanden. De to sidstnævnte konkurrerede dog om motionsmesterskabet. Jørn Nielsen valgte fra begyndelsen at gøre nyttet hans 90 sekunders forspring, således at Jørn Nielsen, Karsten Andersen og Tonni Johannsen fulgtes ad i håbet om at holde konkurrenterne bag sig. Det lykkedes så dog ikke idet Tom Bøttger Frømling og Thomas Jepsen med det samme fandt ind i et samarbejde. På anden af fire omgange var alle 5 ryttere samlet. På 3. omgang røg først Jørn Nielsen af og senere Karsten Andersen. Derved var det afgjort at Tonni Johannsen ville vinde motionsmesterskabet. På sidste omgang forsøgte Tom Bøttger Frømling flere gange at rykke væk fra Thomas Jepsen. Men hver gang var Thomas Jepsen vågen og således skulle løbet afgøres i en spurt. Spurten vandt Thomas Jepsen i sikker stil.

Samlede resultater blev (handicap / rundetid 1 / rundetid 2 / rundetid 3 / rundetid 4 / samlet tid inkl handicap)

En halvtræt motionsvinder rammer målstregen, Tonni Johannsen.
En halvtræt motionsvinder rammer målstregen, Tonni Johannsen.

Drenge- og pigeklassen:
1. Lukas Lausen Dahl 1.30 / 18.43 / 18.41 / 38.54
2. Rasmus Tækker 0 / 19.28 / 19.41 / 39.09
3. Mads Vestergaard 0 / 19.28 / 19.44 / 39.12
4. Mads Peter Magnussen 2.45 / 18.57 / 18.42 / 40.24
5. Kasper Petersen 2.45 / 18.57 / 18.59 / 40.41
6. Tobias Mai 3.25 / 18.38 / 20.53 / 42.56
7. Miriam Wind 0 / 19.28 / DNF

Seniorklassen:
1. Thomas Jepsen 2.50 / 14.20 / 14.36 / 15.16 / 16.01 / 1.03.03
2. Tom Bøttger Frømling 2.40 / 14.30 / 14.36 / 15.16 / 16.04 / 1.03.06
3. Jørn Nielsen 0 / 16.28 / 14.36 / 17.45 / DNF

Motionsklassen:
1. Tonni Johannsen 1.30 / 14.58 / 15.18 / 15.16 / 16.13 / 1.03.15
2. Karsten Andersen 1.30 / 14.58 / 15.18 / 16.49 / 18.58 / 1.07,33
(Drengerytterne havde kunnet følge det tempo Karsten Andersen præsterede til sidst 🙂 )

Sæsonafslutning med oprykning og sejr

Sønderborg Cykle Klub afsluttede sæsonen med succes…..

Sædvanen tro blev sæsonen afsluttet med løb i Tønder og Bov.

Tønder:
På den sædvanelige rute over diget og brostenene forbi Schakkenborg Slot i Møgeltønder lykkedes det Thomas Jepsen at rykke op for anden gang i sæsonen, således Thomas Jepsen nåede op i B-klassen. Oprykningen kom via en 5. plads i Tønder i et let spredt felt ved målstregen.

Tom Bøttger Frømling nåede sæsonens anden sejr ved at komme alene i mål med 11 sekunder ned til de nærmeste forfølgere. Hovedfeltet kom i mål lidt over et minut efter.

Ellers ved der præmier til Sven Magnussen via en 7. plads i H50, Simon Madsen via en 9. plads i D-klassen og Nikolai Clausen via en 21. plads i U17.

Bov:
Årets sidste løb havde dog ikke den samme succes som i Tønder. Men det blev da til præmier i H40 til både Christian Faber og Tom Bøttger Frømling med henholdsvis en 8. og 14. plads. Azael Larsen var meget tæt på årets første præmie. Desværre endte han på en træls 16. plads og var dermed første rytter til ingen præmie.